Selskabernes forventninger - onsdag den 20 maj

Udgivet den 20-05-2020  |  kl. 06:30  |  

ONSDAG DEN 20 MAJ

======================

PRIME OFFICE (Q1)

Prime Office har på grund af udbruddet af COVID-19 og de økonomiske følger heraf indtil videre valgt ikke at give forventninger til resultatet for regnskabsåret 2020.

MANDAG DEN 25 MAJ

======================

NTG (Q1)

Nordic Transport Group (NTG) venter for 2020 en omsætning på 4500 - 5000 mio. kr. og et justeret EBIT-resultat på 130-180 mio. kr. I forventningerne er indregnet en kortsigtet negativ effekt på selskabets aktiviteter af udbruddet af COVID-19 og en forudsætning om, at den økonomiske aktivitet vil normalisere sig i løbet af andet halvår.

TIRSDAG DEN 26 MAJ

======================

BORDING (Q1)

Den grafiske virksomhed F. E. Bording afholder sig indtil videre fra at give forventninger til 2020 som følge af den forretningsmæssige usikkerhed, som COVID-19 pandemien har ført med sig. Det er dog ledelsens vurdering, at selskabet på grund af situationen har en betydelig risiko for at realisere et driftsunderskud (EBIT) i 2020.

DANTAX (Q3)

Dantax venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 et underskud før finansielle poster på 1 mio. kr. efter skat. Forventningen blev nedjusteret 19. marts på grund af udbruddet af COVID-19 og de økonomiske følger heraf. De tidligere forventninger var et overskud før finansielle poster i niveauet 0-1 mio. kr. efter skat.

SP GROUP (Q1)

SP Group har valgt ikke at give nogen forventninger for den finansielle udvikling i 2020 som følge af udbruddet af coronavirus. Udbruddet har medført stor usikkerhed om selskabets aktivitetsniveau og pengestrømme, hvorfor det endnu ikke er muligt at give troværdige forventninger til omsætning og indtjening for året.

ONSDAG DEN 27 MAJ

======================

AARSLEFF (Q2)

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 et driftsresultat (EBIT) på 560 mio. kr. samt et salg på niveau med 2018/19, hvor det blev på 13,45 mia. kr.

LOLLANDS BANK (Q1)

Lollands Bank venter i 2020 en basisindtjening på 54-59 mio. kr. samt et resultat før skat på 54-59 mio. kr.

LUXOR (Q2)

Investeringsselskabet Luxor venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 en basisindtjening i niveauet 33 mio. kr.

MAERSK DRILLING (Q1)

Maersk Drilling, hvis aktie bærer navnet The Drilling Company of 1972, nedjusterede 20. marts sine forventninger til 2020 på grund af de faldende oliepriser og udbruddet af coronavirus. Der ventes nu et driftsresultat (EBITDA) før særlige poster på 325-375 mio. dollar i 2020. Tidligere var forventningen 400-450 mio. dollar.

MATAS (Q4)

Matas har suspenderet sine hidtidige forventninger til 2019/20 som følge af betydelig usikkerhed om effekterne på omsætningen af COVID-19 udbruddet. Matas arbejder dog med to yderscenarier for omsætning og indtjening afhængig af, hvordan den sidste del af marts forløber. Hvis størstedelen af butikkerne holdes åbne, ventes en underliggende omsætningsvækst på omkring 0,5 pct. for hele 2019/20 og en EBITDA-margin før særlige poster og før effekt af IFRS 16 på over 13,5 pct. Hvis alle butikker midlertidigt er nødt til at lukke som følge af COVID-19, ventes en underliggende omsætningsvækst på omkring minus 1 pct. og en EBITDA-margin før særlige poster og før effekt af IFRS 16 på over 13 pct.

NEWCAP (Q1)

Newcap Holding har valgt ikke at offentliggøre nogen forventninger for 2020, da selskabet ikke længere har nogen kundevendte aktiviteter og koncernens earn out aftaler kan påvirkes af udefra kommende forhold, herunder covid-19.

NORDIC SHIPHOLDING (Q1)

Nordic Shipholding har valgt ikke at give nogen forventninger for 2020, da det indtil videre ikke er muligt at vurdere konsekvenserne af de lavere oliepriser og udbruddet af COVID-19.

SANISTÅL (Q1)

Sanistål venter for 2020 et driftsresultat på EBITDA-niveau i intervallet 100 til 150 mio. kr. Selskabet valgte den 26. marts som følge af udviklingen i COVID-19 pandemien at indregne en større usikkerhed i sine forventninger, der oprindelig lød på et EBITDA på 125-150 mio. kr.

SKAKO (Q1)

Skako har valgt at suspendere forventningerne til 2020 og trækker forslag om udbyttebetaling på 2,0 kr. per aktie tilbage.

[current-user:name]

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang
10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina
09:27 Aktier/åbning: Sur åbning med pres på Coloplast - Zealand løftes efter partnernyt
09:09 Zealands partner går skridtet videre med to fase 3-studier i fedtlever
08:47 Obligationer/åbning: Den tiårige rente sætter sig fra det højeste niveau i en måned
08:03 Aktier/tendens: Amerikansk storbank kan spænde ben for Coloplast i surt marked
08:02 Genmab får dækning fra Redburn med købsanbefaling og kursmål i top
07:43 Vestas-rival sikrer sig kæmpe ordre på 500 MW i Canada
07:28 Coloplast får sænket anbefalingen til "undervægt" hos Morgan Stanley
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder på fravær af yderligere kinesiske stimuli
07:12 Vestas får sænket kursmålet til 180 kr. fra 200 kr. af Berenberg
07:11 Obligationer/tendens: Høje amerikanske renter inden aktivitetsmåling
07:09 Svitzers aktie skal falde 38 pct. mener svensk storbank.