Tirsdagens aviser med Ørsted, SAS og Danske Bank
BØRSEN
ØRSTEDS TOPCHEF STOPPER
De sidste otte år har været en omfattende transformation for Ørsted, som nu er tilendebragt. Derfor stopper topchef Henrik Poulsen senest 31. januar 2021. Han har ikke et andet job i vente. (Forside, side 12-13)
RENTESWAP TÆT PÅ AT FØRE TIL SALG TIL BLACKSTONE
Rentefaldet har kostet Frederiksberg Boligfond dyrt. I 2018 tyngede renteswaps regnskabet med 537 mio. kr. Nu er beløbet steget til 861 mio., og fondens banker har allerede krævet større sikkerhed for deres lån. (Side 6-7)
DANMARK KLAR TIL AT ØGE SIN EJERANDEL I SAS
Finansminister Nicolai Wammen (S) og regeringen har indgået en bred politisk aftale om at tage del i redningen af SAS. Med en aktiepost på 14,2 pct. er Danmark allerede næststørste aktionær i SAS. Snart vil ejerandelens øges. (Side 8)
DANSKE BANK ELIMINERER 156 STILLINGER OG AFSKEDIGER 63
Danske Bank oplyser, at banken eliminerer 156 stillinger. Det medfører, at 63 medarbejdere afskediges, heraf 40 i Danmark og 23 i bankens servicecenter i Litauen. (Side 8)
JYSK FIRMA OPKØBT AF GRUNDFOS
Grundfos overtager den østjyske virksomhed Silhorko Eurowater. Opkøbet skal være med til at indfri store vækstambitioner. (Side 10)
INVESTORER SER NERVØST PÅ MERE CORONA I KINA
I Beijing taler Kinas vicepremierminister om "meget store risici" i forbindelse med nyt coronaudbrud. (Side 17)
BERLINGSKE BUSINESS
ANALYTIKERE OVERRASKET OVER DANSK ERHVERVSIKONS EXIT FRA ØRSTED
En af Danmarks allerstørste erhvervsprofiler - Ørsted-topchefen Henrik Poulsen - vil søge nye græsgange efter otte succesfulde år i energigiganten, hvor virksomhedens værdi er skudt i vejret efter en markant grøn omstilling. (Forside, side 4-5)
DYSTER DAGSORDEN VENTER DANSKERNE TRODS MILLIARDSTOR HJÆLPEPAKKE
Trods sommerpakken vil udfordringerne for den danske økonomi de kommende måneder vælte frem. Vi venter stadig at se, om eksportvirksomhederne kan få fyldt deres ordrebøger igen, fremhæver tidligere overvismand. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
SKANDINAVISK TREKANTSDRAMA OM SAS
SAS har behov for at få tilført yderligere ca. 9 mia. kr. Den danske og den svenske stat er parate til at hjælpe og vil forsøge at inddrage Norge i redningen, men der venter et dramatisk slag om betingelserne for hjælpen. (Forside, side 4-5)
STATSLIG KRISEFOND GARDERER DANSKE SELSKABER MOD NEDTUR OG OPKØB
Ny statsfond, der skal støtte samfundsbærende virksomheder i krise, er en god idé, men meget afhænger af udførelsen, vurderer flere eksperter. (Side 8-9)
GRØNNE RETNINGSLINJER FOR BYGGERIER MØDER KRITIK
Byggeriet har fået en frivillig bæredygtighedsklasse, men lige fra start kritiserer branchefolk udspillet fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at være svagt og uambitiøst. Boligministeren er ikke enig i kritikken. (Side 14-15)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›