Scandinavian Tobacco Group A/S: Aktietilbagekøbsprogram med en værdi på op til DKK 300 mio.

Udgivet den 28-08-2020  |  kl. 13:00  |  

  

 Selskabsmeddelelse

Nr. 21/2020

  København, 28. august 2020

Aktietilbagekøbsprogram med en værdi på op til DKK 300 mio.

Den 27. februar 2020 annoncerede bestyrelsen i Scandinavian Tobacco Group A/S sin intention om at lancere et aktietilbagekøbsprogram i løbet af 2020 (se selskabsmeddelelse nr. 3/2020). Bestyrelsen har nu besluttet at iværksætte aktietilbagekøbsprogrammet.

Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at justere selskabets kapitalstruktur og opfylde forpligtelserne i forhold til koncernens aktiebaserede incitamentsprogram. Bestyrelsen agter at fremlægge forslag på generalforsamlingen 2021 om annullering af de aktier, der er ejet af selskabet, og som ikke vedrører incitamentsprogrammet.

Aktietilbagekøbsprogrammet vil løbe fra den 31. august 2020 til senest den 26. februar 2021. Selskabet kan til enhver tid afslutte aktietilbagekøbet. Scandinavian Tobacco Group vil købe egne aktier til en samlet værdi af op til DKK 300 mio. i overensstemmelse med EU- forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (Markedsmisbrugsforordningen) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052, de såkaldte Safe Harbour-regler.

Aktietilbagekøbsprogrammet sker i overensstemmelse med selskabets vedtægter, der bemyndiger selskabet til at købe op til nominelt DKK 10 mio. egne aktier.

Før aktietilbagekøbet ejer Scandinavian Tobacco Group 316.000 egne aktier, hvilket svarer til ca. 0,32% af aktiekapitalen.

Under aktietilbagekøbsprogrammet kan Scandinavian Tobacco Group erhverve op til i alt 9.684.000 aktier, hvilket svarer til ca. 9,68% af den nuværende aktiekapital, til en samlet købspris på op til DKK 300 mio.

Scandinavian Tobacco Group har udpeget Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland (Nordea) som lead manager for aktietilbagekøbsprogrammet. Nordea vil træffe alle handelsbeslutninger uafhængigt af og uden involvering af Scandinavian Tobacco Group og gennemføre tilbagekøbet inden for de bekendtgjorde begrænsninger.

Aktietilbagekøb må ikke ske til en kurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen for den seneste uafhængige handel, og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på det handelssted, hvor købet finder sted.

Det maximale antal aktier, der kan købes på hver børsdag, må ikke overstige 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen set over de 20 handelsdage forud for købsdatoen på det handelssted, hvor købet finder sted.

Scandinavian Tobacco Group vil ugentligt rapportere om transaktioner under aktietilbagekøbsprogrammet.

For yderligere oplysninger kontakt venligst: Investorhenvendelser: Torben Sand, Head of Investor Relations, telefon: +45 5084 7222 eller torben.sand@st-group.com Pressehenvendelser: Simon Mehl Augustesen, Director of Group Communications, telefon: +1 484-379-8725 eller simon.augustesen@st-group.com

   


Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr. 21 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB