Mandagens aviser med Danske Bank, Vestas og Norwegian

Udgivet den 31-08-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

LANDBRUGET RAMT AF FARLIG COCKTAIL

Faldende priser og eksport har sat landbruget under hårdt pres. Samtidig er der stort omsætningsfald i agroindustrien, der leverer teknologi og maskiner m.m. til landbruget. Landbruget står til eksporttab. (Forside, side 20-21)

STRØGET I KRISE FÅR EJENDOMME TIL AT TABE MILLIARDER

Ejendomsværdier for milliarder smuldrer i landets strøggader, hvor e-handel og corona er ren gift for både handlende og bygningsejere. (Side 6-7)

SILVAN LOVER OVERSKUD EFTER NYT KÆMPETAB

Omsætningen dykker og underskuddet vokser i Silvan efter et år med intern uro og en dyr oprydning. Det vender nu, siger Silvan-direktør. (Side 10)

DRASTISK FALD I VÆKSTKOMETEN 3SHAPES INDTJENING FÅR STIFTERNE TIL AT TRÆDE TILBAGE

Driftsindtjeningen tager et gevaldigt dyk hos vækstkometen 3Shape, der sælger 3D-scannere til tandklinikker. Nu henter stifterne ny topchef ind til at accelerere driften. (Side 14)

INVESTERINGSDUO FANGER OVERNORMALE AFKAST

Secure Market Power går efter overnormale afkast ved at plukke globale selskaber, der møder meget lille konkurrence. Secure Market Powers portefølje skal indeholde ca. 20 aktier. (Side 26-27)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK HAR OPKRÆVET FORÆLDET GÆLD FRA TUSINDVIS AF DANSKERE I ÅREVIS

I årevis har Danske Bank inddrevet gæld fra kunder, selv om banken ikke havde ret til pengene. Banken anslår selv, at op mod 15.000 kunder nu har krav på at få penge retur. Der er tale om graverende fejl, som kan få store konsekvenser og koste banken et trecifret millionbeløb, lyder vurderingen. (Forside, side 4-7)

NY ANALYSE OM BANKERNES VISER AT DET KAN GÅ RIGTIGT GALT

36 operationelle risici kan true den finansielle stabilitet i Danmark, fremgår det af en ny analyse. Finanssektoren løfter samtidig sløret for en metode, som også kan anvendes i andre sektorer. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VESTAS I SAMARBEJDE MED APPLE

Den danske vindmølleproducent Vestas har for alvor effektiviseret sin serviceafdeling med hjælp fra en it-løsning udviklet i samarbejde mellem Vestas, Apple og Invokers. (Side 2)

SILVAN ØJNER OVERSKUD

Efter et mislykket forsøg ser det nu ud til, at det er ved at lykkes den nye ejer af Silvan at rette op på den kriseramte gør-det-selv-kæde, som har mistet markedsandele. (Side 4)

NORWEGIAN JAGTER FLERE PENGE FOR AT OVERLEVE

Coronakrisen trækker ud, og det norske lavprisselskab Norwegian løber tør for penge, hvis ikke der tilføres ny kapital. (Side 8)

LAVE RENTER SÅ LANGT ØJER RÆKKER

Med Federal Reserve Bank i spidsen må verdens centralbanker forventes at skifte strategi. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag