Copenhagen Capital A/S - Periodemeddelelse for 3. kvartal 2020

Udgivet den 24-11-2020  |  kl. 11:27  |  

Copenhagen Capital A/S afgiver periodemeddelelse for 3. kvartal 2020. Selskabet offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.

Driften af ejendommene forløber som forventet. Selskabet har i perioden blandt andet arbejdet med:

Ombygningen af ejendommen Læderstræde 11A og 11B, 1201 København K går som planlagt. De nye lejligheder forventes færdige til udlejning i 1. kvartal 2021. Opførslen af 41 ungdomsboliger og 1 erhvervslejemål på grunden Frederikssundsvej 11, 2400 København N under totalentreprise forløber planmæssigt med forventet afslutning i 3. kvartal 2021. Modernisering og sammenlægning af 2 butikslejemål på ejendommen Købmagergade 61, 1150 København K er færdigafsluttet. Selskabet har i og efter perioden været aktive med gældspleje og refinansiering af ejendomme, hvilket har medført en likviditetsforbedring på ca. kr. 16 mio. Varigheden på låneporteføljen har ikke ændret sig væsentligt, og overstiger varigheden på et 20-årigt annuitetslån med fast rente.

Der er over året sket en løbende forbedring af selskabets indtjening, hvorfor Copenhagen Capital A/S for hele 2020 forventer et resultat mellem kr. 13 mio. og kr. 16 mio. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat mod tidligere udmeldt et resultat mellem kr. 12 mio. og kr. 15 mio. Opjusteringen er selskabets anden i indeværende år. Der forventes positive værdireguleringer på godt kr. 30 mio. for året.

For 2021 forventer selskabet et resultat af primær drift mellem kr. 16 mio. og kr. 19 mio. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. Resultatet kan påvirkes af køb/salg af ejendomme og af COVID- 19. Risikoen vedrørende COVID-19 vurderes uændret som værende 'lav til middel'.

"Copenhagen Capital A/S opjusterer resultatet for anden gang i år på baggrund af en fremgang i basisindtjeningen" udtaler administrerende direktør Lars Falster og fortsætter "vi forventer en fortsat positiv udvikling i basisindtjeningen i 2021 som følge af en løbende optimering af driften og færdiggørelsen af selskabets to store udviklingsejendomme".

Bestyrelsen har godkendt en ny strategiplan "FOKUS 2024" gældende for perioden 2021 - 2024, hvor selskabet fortsat holder et fokus på en løbende optimering af driften og en videreudvikling af ejendomsporteføljen i Storkøbenhavn. Selskabets nuværende ejendomsportefølje, der færdigudviklet forventes, at have en værdi på over kr. 900 mio., har opnået en kritisk masse, hvor fremtidige udviklingsejendomme forventes at vægte relativt mindre, hvilket kan påvirke indtjeningen positivt frem mod 2024.

"I Copenhagen Capital A/S's nye strategiplan "FOKUS 2024" ønsker vi at holde 'øjnene på bolden', hvor vi er tro mod en videreudvikling af selskabets kerneforretning, og vi bygger videre på den gode ejendomsportefølje, som selskabet har udbygget i Storkøbenhavn" udtaler bestyrelsesformand Henrik Oehlenschlæger og fortsætter "vi har ikke sat et nyt balancemål for 2024, men ambitionen er en fortsat kontrolleret vækst indenfor bolig- og kontorejendomssegmentet i Storkøbenhavn".

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Administrerende direktør Lars Falster

Telefon: +45 70271060
Email: lf@copenhagencapital.dk

Vedhæftet fil

Selskabesmeddelelse - Periodemeddelelse for 3. kvartal 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA