Det udskudte feriebudget: Danskere kan slå sommerhusrekorden igen

Udgivet den 27-03-2021  |  kl. 06:00  |  

Sommerhus. Foto: Boligsiden.dk

43 milliarder kroner. Så mange penge brugte danskerne på at holde ferie i 2019 - året før corona-pandemiens udbrud. Det viser en analyse lavet af Epinion i juni sidste år.

Sidste års boom i salget af sommerhuse bliver ofte kædet sammen med de opsparede midler, som danskerne ikke havde chancen for at bruge på rejser i 2020 på grund af coronakrisen. Der førte til, at der blev solgt 15.833 sommerhuse - en stigning på 55 procent i forhold til 2019.

I år er sommerhussalget fortsat med at stige. Danskernes udskudte feriebudget ser altså ud til at blive ved med at give liv til et boomende sommerhusmarked.

Antager vi, at tendensen fortsætter, og at danskerne vil bruge hele det udskudte feriebudget på sommerhuse, svarer det til, at der i år vil blive solgt 30.265 standardsommerhuse på 75 kvadratmeter.

"Vi ved godt, at det regnestykke er forsimplet, og at nogle har sparet pengene op til fremtidige rejser, mens andre har brugt eller vil bruge pengene. Men det er alligevel så stort et beløb, at det er med til at illustrere pointen om, at der er et stort udskudt feriebudget, som der stadig er rigtig mange, der vælger at bruge på til udbetalingen på et sommerhus. Den løsningen giver lidt af det samme, som en rejse kan. Mulighed for ro, afslapning og familietid," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Hvor store bliver rejsemulighederne til sommer?

Mange danskere spørger nok sig selv nu, om de kan komme ud at rejse til sommer, eller om det bliver endnu en sommer i Danmark. Men selv hvis det bliver muligt at rejse, er det tvivlsomt, at danskerne kommer til at valfarte over grænsen.

Analysen fra Epinion viser nemlig, at det blot er 13 procent af danskerne, der vil rejse igen, så snart det er muligt.

"Der vil også denne sommer være en begrænset rejseaktivitet i forhold til for to år siden, hvor alt stadig var muligt. Og selv hvis der bliver lukket op for rejser, er der helt sikkert nogle danskere, der vil overveje, om de har lyst til at tage ud midt i en pandemi, der nogle steder er i gang med tredje bølge," siger Birgit Daetz.

Foreløbig er boomet i sommerhussalget da også fortsat. I de to første måneder af 2021 har salget af sommerhuse været 91 procent højere end i samme periode sidste år.

"Det er en vild stigning, men vi ved også, at vi lige nu sammenligner med de sidste måneder, inden Danmark lukkede ned, og at den stigningstakt derfor ikke vil fortsætte. Dels begyndte sommerhussalget for alvor at boome i maj sidste år, og derfor vil stigningen i sommerhussalget blive mindre måned for måned i andet halvår. Og så skal vi dels også huske, at Epinions undersøgelse er lavet for et år siden. Der kan være flere end de 13 procent, der er klar til at trykke på rejseknappen nu," siger Birgit Daetz og fastslår:

"Når vi har formuleret alle de forbehold, er der dog ikke nogen tvivl om, at sommerhusåret 2021 også bliver stort. Det er det sådan set allerede."

The post Det udskudte feriebudget: Danskere kan slå sommerhusrekorden igen first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA