Sælgerne vest for Storebælt har været mest aktive i 2021

Udgivet den 08-05-2021  |  kl. 06:00  |  

Mange har valgt at sætte boligen til salg i 2021, og særligt i Vestjylland er der sket en stigning  antallet af nye boliger på markedet. Foto: Boligsiden.

Er du på udkig efter en ny bolig, er der statistisk set nogle steder i landet, hvor der aktuelt er bedre mulighed for at finde den rette. Der er nemlig steder i landet, hvor sælgerne i højere grad har sat boliger til salg end i andre områder, viser nye tal fra Boligsiden.

Lad os begynde med de helt overordnede tendenser.

For generelt er der flere, der har fået mod på at sætte deres bolig til salg i årets første fire måneder i 2021 sammenlignet med samme periode sidste år og i 2019. Konkret er der tale om en stigning i antallet nye boliger til salg i denne periode på 36 procent i forhold til sidste år og 41 procent sammenlignet med 2019.

"Det paradoksale er, at udbuddet i den periode er svundet ind, men det er altså ikke fordi, der er færre sælgere. Det er fordi, der er solgt ekstraordinært mange boliger," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

Flest nye sælgere i Vestjylland

Kigger vi nærmere på udviklingen i de 11 landsdele, viser det sig, at sammenlignet med årets første fire måneder sidste år, er det især sælgerne vest for Storebælt, der har meldt sig på markedet.

I landsdelene Nordjylland, Sydjylland, Østjylland og især Vestjylland er der sket en større procentvis ændring i nye boliger til salg end landsgennemsnittet.

"Uanset om vi sammenligner med den første tredjedel af 2019 eller 2020 er der sket en stor stigning i antal nye sælgere i Vestjylland. Og det gælder også uanset, om vi kigger på det samlede tal for alle boligtyper eller alene på villaer og rækkehuse. Det lader altså til, at der hersker optimisme blandt de vestjyske sælgere – og med god grund. For salget har været stigende i Vestjylland igennem længere tid," siger Birgit Daetz.

Øst for Storebælt er det kun i landsdelen København By, at der er sket en større procentvis ændring i antal nye boliger til salg end landsgennemsnittet. Her er der i årets første fire måneder kommet 37 procent flere boliger på markedet sammenlignet med samme periode sidste år.

Nye boliger til salg i perioden januar-april:

Alle boligtyper Ændring 2019 til 2021 Ændring 2020 til 2021
Bornholm 53,1% 31,9%
Fyn 34,3% 33,8%
København by 49,9% 37,2%
Københavns omegn 43,3% 30,2%
Nordjylland 39,1% 35,9%
Nordsjælland 39,6% 23,8%
Sydjylland 36,8% 40,8%
Vest- og Sydsjælland 42,3% 35,8%
Vestjylland 50,3% 46,0%
Østjylland 45,0% 40,7%
Østsjælland 21,4% 21,5%
Hele landet 41,3% 35,5%

(Tabellen viser den procentvise ændring i antallet af nye boliger til salg opdelt på landsdele i perioden januar-april. Kilde: Boligsiden.)

The post Sælgerne vest for Storebælt har været mest aktive i 2021 first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA