Nu skal du kigge langt efter boliger med liggetid på over et år

Udgivet den 05-11-2021  |  kl. 06:00  |  

Hus med kælder. Foto: Boligsiden.dk

Det er blevet meget lettere at være boligsælger de sidste par år, end det har været tidligere. For siden 2015 er andelen af boliger med liggetid på mere end et år faldet stille og roligt, indtil den styrtdykkede i starten af 2021.

Ifølge Boligsidens nye udbudstal fra starten af november har kun 18 procent af boligerne været til salg i mere end et år. For præcis fem år siden var den andel på 34 procent.

"Siden renten faldt markant i starten af 2015, er de gennemsnitlige liggetider på Boligsiden blevet mindre og mindre. Og i takt med at priserne er steget, udbuddet er faldet, og efterspørgslen er steget, er det blevet lettere og mere attraktivt at være sælger. For ikke nok med at de fleste kan sælge deres bolig med fortjeneste. De kan også sælge den hurtigt og komme videre til den næste bolig i løbet af kort tid," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Salgsboom har sat yderligere fart på

Tager vi et hurtigt kig på grafen herunder, er det helt tydeligt, at den tager et markant knæk nedad i starten af 2021, hvor der blev solgt rigtig mange boliger.

Det er sket i en tid med et historisk lavt udbud, og på grund af det har mange købere fået øjnene op for det boligguld, der har ligget til salg i lang tid.  

"Det salgsboom vi har set i starten af 2021 har sat yderligere fart på den proces. Det betyder, at der er blevet ryddet godt ud blandt de boliger, der har været til salg længe. Det er en god nyhed ikke bare for sælgerne, men også for de huse der nu bliver frisket op med de renoveringer, som køberne foretager for at gøre deres nye bolig til deres egen. Det er win-win-win," siger Birgit Daetz.

Se alle boliger til salg, der har været til salg i over et år.

Andel af boliger med liggetid på mere end et år:

År Andel af boliger med liggetid på mere end et år
2016 34%
2017 33%
2018 28%
2019 29%
2020 27%
2021 18%

(Tabellen viser andelen af boliger med liggetid på mere end et år primo november hvert år i perioden 2016 til 2021. Kilde: Boligsiden)

 

The post Nu skal du kigge langt efter boliger med liggetid på over et år first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel