Mandagens aviser med GN, Ørsted og DSV

Udgivet den 28-03-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

PRIVATE LEVERER LÆREPLADSER - DET OFFENTLIGE SVIGTER

Mens erhvervslivet har skabt 4276 flere praktikpladser end i 2016, har det offentlige skåret i antallet af lærepladser. Hvis det offentlige tog samme ansvar som virksomhederne for at uddanne faglærte, ville der ikke mangle lærepladser. (Forside, side 6-7)

VELUX-EJER FØLER SIG RUSTET TIL EN RECESSION HVIS DEN KOMMER

VKR Holding har netop leveret rekordregnskab og er forsigtigt optimistisk trods risiko for tilbageslag som konsekvens af Ukraine-krigen. (Side 2)

GN STORE NORD IND PÅ NYT MARKED: LURER PÅ OPKØB

GN Audio har fået øjnene op for et spirende marked, der potentielt kan blive et nyt stort vækstben i fremtiden. (Side 8)

RUSLAND PØNSER PÅ AT SNUPPE VESTLIGE VAREMÆRKER

Udsigt til russisk tiltag, så de uden betaling kan overtage ip-rettigheder fra virksomheder, der forlader landet. (Side 10)

EU-LEDERE FANDT SAMMEN OM FÆLLES KØB AF GAS

EU-landene vil købe gas i fællesskab og sikre større lagre. Men debatten om mulige markedsindgreb fortsætter. (Side 12)

PENSIONSOPSPARING BLIVER ÆDT OP AF INFLATION

De 30 mia. kr., der ved årsskiftet blev udbetalt fra pensionskassen ATP, er allerede ædt op af inflationen, og der er udsigt til yderligere udhuling. (Side 18)

FRITZ HANSEN ØGER SALG AF MØBLER MED 25 PCT.

Pandemien og en offensiv i Asien er med til at give rygvind til Fritz Hansen, der ramte rekordsalg i 2021. (Side 20)

USIKKERHED OVERALT I DE FINANSIELLE MARKEDER UDFORDRER INVESTORER

Den bedste måde at kommunikere de store globale risici på er ved at bruge trafiklys. Måler man på denne måde, er vi geopolitisk meget tæt på rød zone. Og det har makroøkonomiske konsekvenser. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

FINANSTILSYNETS BESTYRELSESTOP SVARER IGEN PÅ KRITIK

Længe er de særlige krav, som stilles til topledere i de danske, finansielle virksomheder, blevet kritiseret for at være for stramme. Finanstilsynets bestyrelsestop kommenterer nu på kritikken af de såkaldte fit & proper-regler. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ØRSTED JAGTER GIGANTISK KAPITALINDSPRØJTNING

Bestyrelsen for energikoncernen Ørsted har bedt selskabets aktionærer om ret til at øge aktiekapitalen med op til 20 pct. - med dagens Ørsted-kurs svarer det til cirka 67 mia. kr. Det er uvist, hvad pengene skal bruges til. (Forside, side 6-7)

GRØN ENERGIPARK VIL OVERGÅ VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORTSUCCES

Medlemmer i ejerkredsen bag Greenlab i Skive tilføjer 100 mio. kr. til projektet. Nu starter næste fase af energiparkens »unikke« infrastrukturnet. (Side 8)

STATEN TJENER 63 MIA. KR. PÅ PENSIONSSKAT

Skatten af pensionsafkast har udviklet sig til et regulært guldæg for staten. (Side 10)

DSV'S SUCCESRIGE CAPITAL LIGHT-MODEL KAN BLIVE UDFORDRET

Over årene har DSV haft stor fordel af at leje og lease materiel frem for at eje det. Men i det nuværende marked med kapacitetsmangel er faktorerne vendt på hovedet. Nu er det bedst at eje aktiverne. Der er lange køer i containertrafikken, og snart kan der også opstå knaphed på lastbiler. (Side 14-15)

OPTIMISME I STORE BUTIKKER TRODS ET ALVORLIGT FALD I FORBRUGERTILLIDEN

De danske forbrugere har dårligere tillid til både nationaløkonomien og privatøkonomien. Det har endnu ikke vist sig i Elgiganten eller Magasin. Men danskerne kommer til at holde igen med unødigt forbrug, mener forbrugerøkonom. (Sode 18)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter