AKTIER: Udsigt til meget stille dag - Interesseløst marked - Fortsat fokus på Tele DK

Udgivet den 04-08-1999  |  kl. 09:41  |  

København--4. august--NetPosten--Det danske aktiemarked ligger meget forsigtigt ud onsdag morgen og interessen virker særdeles sporadisk. KFX-indekset sluttede tirsdag med et fald på 0,38 point i indeks 208,74 efter at have bølget lidt frem og tilbage over dagen. Denne tendens ser ud til at fortsætte onsdag, hvor der fortsat er mangel på selskabsspecifikke nyheder og markedet nærmest er præget af tilfældigheder. Det toneangivende amerikanske Dow Jones indeks sluttede tirsdag aften 31,35 point højere i indeks 10.677,31, mens det teknologiprægede Nasdaq Composite sluttede 35,64 point lavere i 2.587,99.

- Det bliver formentlig en dag meget på linie med tirsdag. Interessen vil være minimal og det vil sandsynligvis være et spørgsmål om, hvorvidt der nu lige er købere eller sælgere i en aktie, der vil afgøre niveauerne, sagde en markedsdeltager i et interview med NetPosten onsdag morgen.

Der forventes fortsat at være en del fokus på Tele Danmark efter at JP Morgan for ca. en uge siden anbefalede Tele Danmark-aktien på det nuværende lave niveau. Investeringsbanken ser Tele Danmark som en af de mest værdifulde aktier på det europæiske telemarked. Aktien stod tirsdag for 40 pct. af KFX-handlen og det samme ventes at være tilfældet onsdag.

Obligationerne ligger onsdag lidt bedre og der er udsigt til en stabilisering, omend det fortsat er på lave niveauer. En stabilisering i obligationerne vil formodentlig aflaste KFX-bankerne lidt efter at de tirsdag lå pænt under pres.

- Der kan måske blive tale om moderate stigninger i KFX-bankerne, men det vil stadigvæk være under beskeden omsætning, vurderede en markedsdeltager over for NetPosten.

Der ventes ingen afgørende regnskaber onsdag, hvilket er medvirkende til at forstærke den meget interesseløse stemning.

- Det er generelt et kedeligt marked frem til vi får nogle af de større og mere afgørende regnskaber på banen. Samtidig er markedet formodentlig lidt afventende frem mod arbejdsløshedstallene fra USA fredag, sagde en markedsdeltager til NetPosten.

Der er altså udsigt til endnu en dag med typisk sommermarked og sandsynligvis lidt lavere niveauer grundet overvægt af sælgere. KFX-indekset ligger klokken 09.35 i indeks 210,03 oppe med 1,17 point. Også det toneangivende tyske DAX-indeks ligger onsdag morgen moderat oppe.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel