USA/tendens: Markedet lægger an til lille fald mens Best Buy lyser

Udgivet den 29-08-2023  |  kl. 14:45  |  

Udsvingene i de amerikanske indeksfutures er små, men negative tirsdag, hvor investorerne kan se frem mod nyt fra det amerikanske jobmarked.

Regnskabssæsonen lakker mod enden, men der er trods alt tal fra elektronikkæden Best Buy at forholde sig til.

Futures for S&P 500-indekset falder 0,1 pct., Dow Jones-futuren ligeså, mens Nasdaq-futuren ligger 0,2 pct. lavere.

Mandag indledte det brede S&P 500-indeks ugen med en stigning på 0,6 pct. blandt andet løftet af optimisme omkring nye stimuli fra Kina.

LYS I MØRKET FOR BEST BUY

Den amerikanske Best Buy-kæde, der blandt andet sælger elektronik og husholdningsapparater, stiger 1,3 pct. i formarkedet.

Selve regnskabet var ellers ikke noget at råbe hurra for, men analytikerne havde frygtet det, der var værre.

Det ordinære resultat per aktie blev 1,22 dollar mod 1,54 dollar året før, mens analytikerne havde forudset et fald til 1,06 dollar ifølge Bloomberg News.

For hele året venter Best Buy nu et resultat per aktie på 6,00-6,40 dollar mod tidligere 5,70-6,50 dollar. Her var estimatet 6,06 dollar.

Best Buy overrasker ifølge Bloomberg desuden positivt med meldinger om, at salgsnedgangen inden for forbrugerelektronik og husholdningsartikler er ved at klinge af.

TELEAKTIER FÅR RYGKLAP

Blandt teleaktierne stiger Verizon og AT&T henholdsvis 1,3 pct. og 1,8 pct., efter at Citi har opjusteret teleselskaberne til "køb" fra "neutral".

Desuden kan oliebranchen komme i fokus tirsdag, hvor et uvejr så småt nærmer sig Florida. Det er den tropiske storm Idalia, der for nyligt er blevet opklassificeret til orkan, som ventes at gå i land onsdag.

Prisen på den amerikanske referenceolie, WTI, stiger onsdag 0,7 pct. til 80,62 dollar.

Shell stiger 0,3 pct. til 61,64 dollar i formarkedet, og Chevron stiger 0,4 pct.

Fra nøgletalsfronten vil der blive lagt mærke til de såkaldte JOLTS-tal, der viser antallet af ledige stillinger i USA.

Der ventes et fald til 9,5 mio. job fra 9,582 mio. måneden før.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst