Valuta: Pund holder sig stabilt før tale af Bank of England-chef

Udgivet den 10-01-2024  |  kl. 13:23  |  

Det britiske pund ligger onsdag eftermiddag stabilt, men det kan der blive ændret på efter kl. 15.15, hvor chefen for Bank of England, Andrew Bailey, taler i det britiske parlament.

Ifølge Reuters vil Bailey og andre topembedsmænd i centralbanken her svare på spørgsmål fra finansudvalget om den finansielle stabilitetsrapport, der blev offentliggjort den 6. december.

- Enhver kommentar omkring udsigterne for inflation eller rentesatser kan få det britiske pund i bevægelse, siger Fiona Cincotta, som er analytiker hos City Index, til Reuters.

Et pund koster onsdag eftermiddag 8,67 kr., hvilket er omtrent uændret i forhold til niveauet tirsdag kl. 17.

I løbet af morgenen og formiddagen er dollar blevet svækket en smule mod euro, som ved 13-tiden koster 1,0949 dollar mod 1,0918 dollar tirsdag eftermiddag.

Onsdag er tynd på nøgletal, men det bliver der til gengæld kompenseret for torsdag, hvor ugens største af slagsen - inflationstal fra USA - offentliggøres. Udfaldet her har potentiale til at ændre på markedets forventninger til renteudsigterne.

Lige nu er der i renteprodukter indpriset forventninger om rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank på hele 140 basispoint i løbet af året, men viser inflationen sig at være mere vedholdende end ventet kan der bliver skåret i forventningerne til kommende rentenedsættelser.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag eftermiddag i 102,45 mod 102,59 tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA