Nye C25-medlemmer styrer igen mod rekord i grøn dansk åbning

Udgivet den 11-01-2024  |  kl. 09:15  |  
Arkiv: Foto

Både NKT og Zealand Pharma, der blev indlemmet i det danske C25-indeks ved revisionen i december, styrer atter mod rekord torsdag morgen, hvor markedet er åbnet moderat positivt.

NKT stiger for fjerde handelsdag i træk - med 2,1 pct. til 472,20 kr. - og holder det dagen ud, vil det være rekord for kabelproducentens aktie.

Det sker uden større kendte nyheder som forklaring torsdag.

Seneste rekord var den 28. december, hvor NKT lukkede i 464,60 kr.

Også Zealand Pharma er igen i fremgang og dermed også igen på vej mod rekord - i givet fald for fjerde handelsdag i træk.

Aktien stiger med 1,4 pct. til 422,80 kr. i torsdagens tidlige handel.

Selskabet er hos Bloomberg Intelligence blevet nævnt som et muligt opkøbsmål for den amerikanske kæmpe Pfizer, der gerne vil finde en vej ind på markedet for fedmebehandling.

- Zealand Pharmas middel Survotide ser lige så godt ud som Eli Lillys Zepbound i forhold til vægttab, skriver Bloomberg Intelligence blandt andet.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder