Asien: Blandet udvikling med fald i Tokyo mens Hongkong holder skansen

Udgivet den 24-01-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet onsdag, hvor de japanske aktier vender den tunge ende nedad, mens Hongkong-aktierne fortsat støttes af høje forventninger til støtte fra Beijing, mens aktierne på fastlandet fortsat falder.

De asiatiske investorers fokus er på de kinesiske aktiemarkeder efter en mildest talt elendig start på året. Meldinger om, at myndighederne i Beijing er ved at forberede en massiv pakke af foranstaltninger til en værdi af næsten 300 mia. dollar for at stabilisere markedet, har tændt et et vist håb, men der er fortsat en udbredt skepsis, og investorerne virker langt fra imponerede.

- Jeg formoder, at politiske beslutningstagere ville foretrække, at markederne var mere stabile, men jeg tvivler på, at de planlægger at lave enorme ubetingede kapitalindsprøjtninger i markederne. Mere de ønsker at antyde, at det ikke er et etvejs-marked i nedtur. Forhåbentlig fører det til en smule stabilisering, siger investeringsstrateg Ben Bennett fra Legal and General Investment Management i Hongkong ifølge Reuters.

Shanghai Composite og CSI 300 falder henholdsvis 0,2 pct. og 0,5 pct.

Hang Seng-indekset i Hongkong øger til gengæld 0,8 pct. blandt andet på baggrund af en stigning i den kinesiske e-handelsgigant Alibaba på 4,5 pct.

Rapporter i New York Times tirsdag om, at medstifter Jack Ma og bestyrelsesformand Joe Tsai har købt aktier for millioner af dollar i den kinesiske e-handelsgigant i fjerde kvartal, sendte Alibabas amerikanske notering op med næsten 8 pct. tirsdag.

Det japanske marked siver efter endnu et sæt skuffende PMI-data, med fortsat fald i aktiviteten produktionssektoren, mens servicesektoren til gengæld holder det overordnede indeks oppe.

Nikkei 225 falder 1,0 pct., og Topix-indekset dropper 0,6 pct.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier stiger 0,2 pct., men ligger dog fortsat med et fald på 5 pct. i indeværende måned.

De amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på 0,1-0,3 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når handlen går i gang i New York senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,0
Topix -0,6
Hongkongs Hang Seng +0,8
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,5
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag