Gyldendal offentliggør finansielle forventninger til 2024
SELSKABSMEDDELELSE nr. 1/2024
Gyldendal A/S
Intern viden
På trods af en vis stabilisering er forlagsbranchen fortsat strukturelt og økonomisk udfordret.
For 2024 er der følgende forudsætninger for de økonomiske forventninger:
Forlag | En omsætning på niveau med 2023.Der forventes et fortsat fald i mængder, som kompenseres af stigende priser hos Gyldendal Trade.Faldende elevtal forventes kompenseret via prisstigninger og vækst i Studybox og E-learning hos Gyldendal Uddannelse.En indtjening på niveau med 2023. |
Mentoring | En omsætning på niveau med 2023.Negativ indtjening i 2023 forventes vendt til positivt resultat. |
Baseret på ovenstående forudsætninger forventer Gyldendal i 2024:
En omsætning på ca. 700-725 mio. kr. (720 mio. kr. i 2023)Et driftsresultat (EBIT) på 15-25 mio. kr. svarende til 2,1-3,4 % (18 mio. kr. i 2023)
Gyldendal har fortsat en finansiel ambition om:
En omsætningsudvikling, som er på niveau med det danske forlagsmarked En EBIT-margin over 5 procent.
Det indstilles, at der ikke udbetales udbytte i år. Gyldendals indtjening er endnu ikke på niveau med de finansielle ambitioner, og råderummet er begrænset. Samtidigt skal Gyldendal have finansiel styrke til potentielt at udvikle forretningen og kunne forhandle med store kunder.
I øvrigt henvises til årsregnskabsmeddelelse 2023, som offentliggøres umiddelbart efter denne meddelelse som selskabsmeddelelse nr. 2/2024.
København, den 8. februar 2024
GYLDENDAL A/S
For yderligere information
Adm. dir. Hanne Salomonsen kan kontaktes via kommunikationschef Niels Overgaard på no@gyldendal.dk
Vedhæftet fil
Selskabsmeddelelse nr. 1 - Gyldendal offentliggør finansielle forventninger til 2024
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›