Obligationer/åbning: Rentefald frem mod nyt om amerikansk detailsalg

Udgivet den 15-02-2024  |  kl. 08:59  |  

De danske obligationer er torsdag åbnet med stigende kurser og faldende renter i et afventende marked, hvor der særligt ses frem mod eftermiddagens opgørelse af det amerikanske detailsalg.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation falder ved åbningen med 5 basispoint til 2,42 pct.

De amerikanske markedsrenter faldt noget tilbage onsdag, efter at de tirsdag eftermiddag var sprunget i vejret i kølvandet af en varmere end ventet inflationsrapport. Med til at hjælpe renterne sydpå var også blide kommentarer fra en af cheferne i den amerikanske centralbank.

Der er i Europa et efterslæb til udviklingen i USA, hvor renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation onsdag faldt med 6 basispoint til 4,26 pct.

Torsdag ved 9-tiden forrentes den tiårige T-bond med 4,24 pct. i Asien. Det er 5 basispoint mindre, end da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

FOKUS PÅ AMERIKANSK DETAILSALG

Vigtigst blandt torsdagens nøgletal er det amerikanske detailsalg for januar, der offentliggøres klokken 14.30. Detailsalget ventes at vise et fald på 0,2 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News efter en stigning i december på 0,6 pct.

Eksklusive biler og benzin ventes en stigning på 0,2 pct. - også mod 0,6 pct. i december.

Bliver stigningen kraftig kan renterne bevæge sig op, vurderer Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk i en morgenkommentar.

Der kommer også torsdag eftermiddag de ugentlige arbejdsløshedstal - nytilmeldte ledige - samt tal for industriproduktionen og Philadelphia Fed-indekset. Men vigtigst for dagens renteudvikling vurderes detailsalget at være.

Flere centralbanker giver deres besyv med torsdag. Blandt andet ECB-chefen Christine Lagarde, Pablo Hernández de Cos, centralbankchef i Spanien, og den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, taler. Fra USA kommer der senere ord fra blandt andet Christopher J. Waller, der er medlem af Federal Reserves styrelse.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Danske Rockwool sendt til bunds i rødt Europa
17:38 Rockwool har besluttet at bygge en ny produktionslinje i USA
17:04 Onsdagens aktier: Rockwool mast flad efter regnskab på dag med grønne aktier i top
17:01 Rockwool i største fald siden februar 2023 efter regnskabsskuffelse
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte uændret efter forventeligt nyt om inflationen i USA
16:05 Amerikansk kerneinflation steg helt som ventet i oktober
15:39 USA/åbning: Dow Jones fortsætter rekordridt på dag med slag til computeraktier
15:11 DFDS bekræfter bud på færgefart til britisk kanalø
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
14:04 Børshus: Rockwool kan blive mødt med mindre estimatændringer efter skuffende regnskab
14:01 Investeringsøkonom om Rockwool-dyk: Investorerne har været vant til overpræstationer
13:58 ALK-Abelló får offentliggjort vigtigt fase 3-studie i The Lancet
13:34 USA/tendens: Trist optakt til forlænget weekend i sigte - Dell, HP og Crowdstrike i fald
12:59 Europa/aktier: Bilaktier bakker på Trump-told på dag med generel trist stemning
12:57 Rockwool OVERBLIK Q3: Skuffer på både omsætning og indtjening
12:19 Rockwools regioner bidrager alle til vækst - dog mindre end ventet
12:04 Just Eat dropper notering i London
12:01 Fransk energiselskab sætter amerikansk havprojekt på pause efter Trump-sejr
12:00 Aktier/middag: Fremgang til Ørsted og Vestas mens rederierne presses i ellers tamt C25
11:42 WSA ser rum til forbedring af indtjening: Bedre priser og stor vækst skal sikre fremgang