Ørsted vil have næstformand Lene Skole som ny formand

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 13:55  |  
Arkiv: Foto

Ørsted indstiller Lene Skole som ny formand for selskabet.

Det fremgår af en meddelelse få uger før generalforsamlingen, der afholdes 5. marts.

Lene Skole har været næstformand for bestyrelsen siden 2015 og har dermed et indgående kendskab til energiselskabet, der står midt i en vanskelig tid.

- Ørsteds netop offentliggjorte forretningsplan frem mod 2030 blev udarbejdet i samarbejde mellem koncernledelsen og bestyrelsen, og Lene Skole er derfor fuldt dedikeret til at gennemføre planen, skriver Ørsted i meddelelsen.

Hun er desuden et særdeles velkendt i erhvervslivet, hvor hun aktuelt er administrerende direktør for Lundbeckfonden, næstformand for bestyrelsen i Lundbeck, ALK, Nordea og Falck.

Hun har desuden tidligere været finansdirektør for Coloplast og et Mærsk-selskab i Storbritannien.

OGSÅ NY NÆSTFORMAND

Lene Skole skal efter planen tage over efter Thomas Thune Andersen, der meldte sin afsked i forbindelse med Ørsteds årsregnskab.

- Jeg har arbejdet tæt sammen med Lene i mange år, og i forbindelse med min fratræden er jeg meget glad for, at evalueringen af kandidaterne har bekræftet, at Lene er det bedste valg til posten som bestyrelsesformand og til at gennemføre den netop offentliggjorte forretningsplan sammen med resten af bestyrelsen og koncernledelsen, siger den afgående formand i meddelelsen.

Ørsted peger desuden på Andrew Brown som ny næstformand. Han er lige nu midlertidig koncerndriftsdirektør frem til udgangen af marts.

KRITIK AF MANGLENDE NAVN

Ørsted har over det seneste halve år været voldsomt udfordret og har trukket sig fra flere store investeringer i USA. Det kostede i efteråret både finansdirektøren og driftsdirektøren jobbet.

Netop den aktuelle krise har også fået kritiske røster i markedet til at undre sig over, at Ørsted ikke med det samme havde en afløser klar, da Thomas Thune Andersen meldte sin afgang. Og heller ikke da Ørsted kort tid efter indkaldte til generalforsamlingen, var det med et navn på en fremtidig formand.

Ørsted oplyser i meddelelsen, at Nominerings- & Vederlagskomitéen har evalueret af interne og eksterne kandidater og i den forbindelse peget på Lene Skole og Andrew Brown.

- Efter bestyrelsen nåede denne konklusion, har Lene Skole afklaret sin mulighed for at være til rådighed som bestyrelsesformand, og dette er nu bekræftet, skriver Ørsted.

Bestyrelsen foreslår desuden, at Annica Bresky, Julia King, Peter Korsholm og Dieter Wemmer genvælges som bestyrelsesmedlemmer.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning