ISS H2: Skuffer på bundlinjen og driften efter fransk frasalg

Udgivet den 22-02-2024  |  kl. 07:58  |  
Arkiv: Foto

Servicekoncernen ISS skuffer både på driften og overskuddet i andet halvår af 2023, efter at engangsomkostninger forbundet med frasalg af den franske del af forretningen trækker ned. De underliggende tal lander dog inden for analytikernes forventninger.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Overskuddet efter skat endte på 880 mio. kr. i andet halvår mod en forventning hos analytikerne på 1278 mio. kr. Til sammenligning lød overskuddet i samme periode året forinden på 1217 mio. kr.

Ses der dog på det justerede overskud - altså fraregnet engangsomkostninger forbundet med frasalget af den franske forretning - endte det i perioden på 1290 mio kr.

- I 2023 fortsatte vi den positive udvikling fra de foregående år, hvilket afspejler sig i solide resultater på både strategisk, operationelt og finansielt niveau. Vi tog flere skridt til at forbedre potentialet i OneISS-strategien, herunder en gennemgang og prioritering af vores strategiske initiativer, udtaler administrerende direktør Kasper Fangel i regnskabet.

Der var i perioden værre takter end ventet på driftsresultatet, der før særlige poster endte på 1945 mio. kr. Her havde analytikerne ventet et driftsoverskud på 2045 mio. kr. i andet halvår mod 1803 mio. kr. i samme periode året forinden.

Driftsmarginen lød på 4,3 pct. mod ventet 5,1 pct. i andet halvår. I 2022 lød marginen på 4,8 pct.

På toplinjen blev det til en omsætning på 40.345 mio. kr. mod ventet 40.207 mio. kr., mens den organiske vækst i årets sidste seks måneder landede på 8,1 pct. Her var der blandt analytikerne ventet 7,4 pct.

De frie pengestrømme endte for hele 2023 på 1775 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet 1809 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport