Obligationer/åbning: Stort set uændret rente ved åbningen

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 09:00  |  

Den danske ledende rente ligger som ventet stort set uændret ved åbningen tirsdag, hvor der ikke er helt tunge tal at tage pejling efter. Først sidst på ugen er der udsigt til tunge tal, der kan skabe større bevægelser.

Torsdag kommer der tal på den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål privatforbrugsdeflatoren, PCE. Og fredag kommer turen til eurozonen med inflationstal for februar. Markedsdeltagerne kan dog allerede torsdag få en god indikator for fredagens samlede inflationstal, når der kommer forbrugerpristal fra Tyskland, Frankrig og Spanien.

Desuden er der i løbet af ugen taler fra et par håndfulde amerikanske centralbankdirektører. Tirsdag ved 15-tiden taler Jeffrey Schmid, der er chef for Federal Reserve i Kansas City

Den dansk ledende tiårige statsrente ligger ved åbningen tirsdag i 2,52 pct. - 1 basispoint over niveauet fra mandag, hvor den steg 3 basispoint.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg mandag med 3 basispoint til 4,28 pct. Tirsdag morgen ved 9-tiden forrentes den tiårige T-bond uændret i 4,27 pct. på markedet i Tokyo - som også var niveauet , da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

NØGLETAL FRA TYSKLAND OG USA

Tirsdag er der et par tungere nøgletal på tapetet.

Allerede før åbningen landede den tyske forbrugertillid for marts, der udviklede sig som ventet. Indekset var minus 29,0 i marts mod minus 29,7 i februar viste opgørelsen fra analysevirksomheden GFK - Gesellschaft für Konsumforschung. Økonomerne havde ventet et indeks på netop minus 29,0 ifølge Bloomberg News.

Kl. 14.30 lander foreløbige tal for ordreindgangen af varige forbrugsgoder i januar. De ventes at vise et fald på 5,0 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. I december var ordreindgangen uændret.

Senere - kl. 16.00 - kommer der amerikanske forbrugertillidstal for februar. Den ventes at stige marginalt til 115,0 fra 114,8 i januar. Skulle forbrugertilliden stige ganske kraftigt, kan det presse renterne op, vurderer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i sin morgenkommentar.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden