Kriseramte Atos frasælger dele af forretningen til den franske stat

Udgivet den 29-04-2024  |  kl. 08:34  |  

Det kriseramte franske it-selskab Atos har modtaget en ikke-bindende hensigtserklæring fra den franske stat, der vil købe en del af selskabets forretning.

Frasalget ventes at have en værdi af 700-1000 mio. euro på entreprisebasis, oplyser Atos i en meddelelse.

Den franske stat vil købe aktiviteterne Advanced Compution, Mission-Critical Systems og Cybersecurity Products, der alle hører til Atos' Big Data & Security-forretning.

Buddet ventes bekræftet tidligst i juni 2024.

Hensigtserklæringen har fået Atos til at justere væsentligt på sine forventninger til selskabets restrukturering.

I perioden 2024-25 regner Atos nu med at skulle bruge 1100 mio. euro i kontanter for at finansiere forretningen mod tidligere 600 mio. euro.

Dertil har selskabet skåret i sine salgsmål på både kort og lang sigt. I 2024 venter Atos således nu en omsætning på 9,8 mia. euro fra 9,9 mia. euro, og i 2027 ventes salget at udgøre 11 mia. euro mod tidligere 11,4 mia. euro.

Desuden vil Atos nu nedbringe sin gæld med 3,2 mia. euro frem mod 2026 fra tidligere 2,4 mia. euro.

SVÆRT ÅR

Atos har haft en svært start på 2024, hvor selskabets topchef to uger inde i det nye år valgte at fratræde over uenighed om strategien.

I marts blev det offentliggjort, at forhandlingerne med salget om Big Data & Security-forretningen til flyproducenten Airbus var forlist. Det er en del af samme forretning, som den franske regering har udvist interesse i.

Dertil har Atos forsøgt at sælge sit forretningsben Tech Foundations til investeringsfonden EP Equity Investments - også her uden held.

Aktien er siden nytår faldet knap 73 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa: Trumps toldtrusler punkterede især bilaktierne
17:13 Torsdagens aktier: Carlsberg i toppen af indeks kuet af Trumps toldtrusler
17:02 Torsdagens obligationer: Ingen grund til uro trods trusler og afvigende tal
16:41 Trumps toldtrusler medvirker til uro på Wall Street
15:55 Roblons salg af amerikansk datterselskab trækker ud: Ses nu afsluttet i juli
15:48 USA/åbning: Forstyrres kun lidt af toldtrusler - åbner i plus
14:51 Nvidia stiger i formarkedet: Regnskabet får mest positiv modtagelse hos børshusene
14:48 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med ellevte dag med plus
14:32 Nvidias regnskab får investorerne til at ånde lettet op
14:16 USA/tendens: Nvidia vender stemningen i retning af positiv åbning
14:11 Kinesiske Tencent melder sig ind i racet med ny platform baseret på kunstig intelligens
13:20 Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps toldtrusler
12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa