Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
Kerneinflationen i eurozonen aftager mindre end ventet, og det er en streg i regningen, mener Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer.
- Det er fortsat serviceinflationen, der er udvikler sig overraskende trægt. Dertil befinder prisstigningerne på føde- og drikkevarer sig fortsat på et højt niveau, skriver han i en kommentar til de netop offentliggjorte tal.
De viser en inflation i euroområdet på 2,4 pct. i april, som er på linje med det ventede og uændret fra måneden inden. Den vigtige kerneinflation faldt dog ikke helt så meget som ventet. Kerneinflationen i euroområdet aftog samtidig til 2,7 pct. i april, hvor det ellers var markedsforventningen, at den skulle falde til 2,6 pct. fra 2,9 pct. måneden inden.
Alligevel mener Tore Stramer, at vejen er banet for lavere renter Europa til juni.
- Som tingene ser ud nu, så er en rentenedsættelse fra Den Europæiske Central, ECB, i juni fortsat mest sandsynligt. Men hvis serviceinflationen ikke begynder at falde mere tydeligt, så vil det kunne få ECB til at tøve med yderligere rentenedsættelse hen imod årsskiftet, skriver han.
Dermed hælder han også fortsat til, at ECB i år vil sænke renten ad tre omgange med sammenlagt 75 basispoint.
.\\˙ MarketWire
Tags: macro❯ Eurozonen❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›