Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
Forsigtighed var fremherskende i obligationsmarkedet mandag, hvor dagens indledende rentestigning kun blev reduceret marginalt. Ved børslukketid var renten på den på den toneangivende danske tiårige statsobligation 2,52 pct., som svarer til en rentestigning på 3 basispoint, siden handlerne gik på forlænget Kr. himmelfarts-weekend onsdag eftermiddag.
Det indledende renteniveau mandag morgen var 2,53 pct.
Mandagens kalender var fattig på begivenheder, der kunne flytte renten, men senere på ugen kan der komme anderledes bevægelse i markedet.
Det gælder især onsdag, når de seneste tal for udviklingen i forbrugerpriserne i USA afsløres.
De gælder for april, og ifølge Bloomberg News ventes inflationen at aftage til 3,6 pct. fra 3,8 pct. måneden før, når der ses på prisudviklingen eksklusive fødevare og energi. For den samlede prisudvikling regner økonomerne med en inflation på 3,4 pct. mod 3,5 pct. måneden før.
Dagen før, tirsdag, kan markedet få en forsmag på udviklingen med friske data for producentpriserne i april. De ventes at vise en stigningstakt på 2,3 pct. mod 2,4 pct. måneden før.
Jyske Banks chefstrateg, Ib Fredslund Madsen, kalder det for "endnu en amerikansk inflationsgyser for de finansielle markeder."
- De amerikanske forbrugerpriser har igennem længere tid været det nøgletal, der har rykket mest på de finansielle markeder, skriver han forud for offentliggørelsen.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›