Nye tal peger på flad ledighed i april

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 08:23  |  

Meget tyder på, at ledigheden ikke rykkede sig nævneværdigt i april måned.

Foreløbige tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af fuldtidsledige faldt med 82 personer i månedens løb.

Dermed fortsætter tendensen, hvor ledigheden har ligget nogenlunde uændret i begyndelsen af 2024.

- Det seneste halvandet års stigende ledighed er stoppet. Og faktisk har ledigheden peget en lille bitte smule ned de seneste tre måneder, om end vi taler om de helt små fald.

- Beskæftigelsen har længe været på et langt togt af rekorder, og det er med til at holde ledigheden i ultrakort snor. Der hersker ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet står utrolig, rigtig stærkt, konkluderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Og nogenlunde samme konklusion er cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank nået frem til.

- De seneste tal viser stigende beskæftigelse og mere eller mindre uændret arbejdsløshed, hvilket tyder på, at tilgang af folk fra især udlandet svarer nogenlunde til de ekstra ansatte på arbejdspladserne.

- Det kunne se ud til, at det billede er fortsat i april, omend vi ikke ved endnu, hvordan det er gået med antallet af job i måneden, siger han.

Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hæfter sig ved, at arbejdsløsheden tilsyneladende har låst sig fast på et lavt niveau.

- Der er stadig 17.000 færre arbejdsløse end før corona. Selv om arbejdsløsheden er steget frem mod den seneste stabilisering, så er den altså stadig lav i historisk sammenhæng, skriver hun i en kommentar.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile