USA/åbning: Klar rød aktiestart i New York men flere individuelle lyspunkter

Udgivet den 29-05-2024  |  kl. 15:53  |  

Stigende markedsrenter bidrager onsdag som ventet til en rød aktieåbning på de amerikanske børser.

Selv brandvarme Nvidia tager umiddelbart en pause i stigningerne, og det teknologitunge Nasdaq-indeks er efter 10 minutters handel faldet 0,7 pct. fra tirsdagens rekordniveau på 17.019,88.

Det brede S&P 500-indeks har desuden lagt ud med et fald på 0,7 pct., og Dow Jones-indekset starter med et minus på 1,0 pct.

Nvidia, som tirsdag bragede i vejret med 7,0 pct. for at lukke i rekorden 1139,01 dollar, falder onsdag fra start med 1,8 pct. til 1117,47 dollar.

Blandt de andre megaselskaber falder Meta Platforms, Microsoft og Alphabet desuden med 0,6-0,7 pct., mens Apple stiger 0,6 pct.

Regnskaber har derimod sendt aktierne i detailkæderne Dick's Sporting Goods og Abercrombie & Fitch i vejret med henholdsvis 15,5 og 13 pct.

Sportudstyrskæden Dick's Sporting Goods krydrede et godt regnskab for tredje kvartal med en opjustering af forventningerne til hele året.

Abercrombie klarede sig også bedre end ventet i første kvartal og skruede op for vækstforventningerne for hele året.

Konsolideringen i den amerikanske olie- og gassektor fortsætter onsdag med Conocophilllips' aftale om at købe Marathon Oil i en ren aktiehandel, der værdiansætter det Houston-baserede selskab til 22,5 mia. dollar svarende til 155 mia. kr. inklusive gæld for 5,4 mia. dollar.

Dermed bliver rygterne Financial Times bragte tidligere på dagen en realitet.

Aktionærerne i Marathon Oil vil modtage 0,2550 aktier Conocophillips per aktie de ejer, hvilket svarer til en præmie på 14,7 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs.

Marathon-aktien stiger fra åbningen 8,5 pct., mens Conocophillips falder 3,0 pct.

Høje omkostninger tynger fortsat hos American Airlines, der har nedjusteret forventningerne til det igangværende kvartal og siger farvel til den kommercielle direktør, skriver Bloomberg.

Aktien falder 14 pct. ved åbning

Efter børslukketid onsdag kommer der desuden regnskab fra HP, Salesforce og Agilent.

Ellers er ugens store fokus den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE-kerneprisdeflatoren, som bliver offentliggjort på fredag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag