Aktier/tendens: Rockwool og Ørsted kan stjæle fokus efter anbefaling og Tesla-nyt

Udgivet den 12-06-2024  |  kl. 08:17  |  

Rockwool og Ørsted kan stjæle billedet ved åbningen af det danske marked onsdag. Isoleringskæmpen har fået en lavere anbefaling, mens Ørsted har skudt dagen i gang ved at kaste penge efter et batterianlæg fra Tesla.

For det samlede marked er fokus rettet mod USA, der ud på eftermiddagen vil offentliggøre inflationstal, hvorefter aftenen byder på rentemøde og ord fra centralbankchef Jerome Powell.

Læner man sig op ad udviklingen i både Europa og USA onsdag morgen peger futures mod en let positiv dag på aktiemarkedet, men meget kan ændre sig over dagen.

- Futures signalerer små plusser fra starten på den europæiske aktiehandel på noget af en gyserdag. Investorerne skal nemlig både forholde sig til amerikanske forbrugerpriser, der tidligere har rykket kraftigt på markederne, og et Fed-møde, skriver Jyske Bank i en kommentar med henvisning til rentemødet i Federal Reseve.

Tirsdag var humøret på det danske aktiemarked en anelse negativt og præget af en afventende stemning. Her faldt C25-indekset 0,9 pct. til 1991,44.

INFLATION OG RENTER

Onsdagens måling over forbrugerprisernes udvikling i maj ventes at bekræfte afbøjningen i inflationen fra april, da konsensus ifølge Bloomberg News er en månedsvækst på 0,1 pct. mod 0,3 pct. måneden før.

På rentemødet ventes renten fastholdt i 5,25-5,50 pct., og efter sidste fredags stærke jobrapport for maj er den generelle forventning, at centralbanken i USA ikke vil sænke sin rente før tidligst til september. Fokus vil derfor være på den kvartalsmæssige prognose og hvor mange rentesænkninger, der indikeres i år.

ROCKWOOL SÆTTES NED

Rockwool har fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" hos investeringsbanken Carnegie.

Men kursmålet er samtidig blevet hævet med 50 kr. til 3000 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

Carnegie har ellers haft en købsanbefaling af aktien 2019. I perioden er aktien steget fra 1656 kr. til lukkeniveauet tirsdag på 2856 kr. efter et plus på 0,4 pct.

Også A.P. Møller-Mærsk kan igen blive presset onsdag, hvor rederiets asiatiske konkurrenter igen falder. Det sker efter, at B-aktien dagen forinden tabte 7 pct. til 11.445 kr. på håbet om, at en våbenhvile i Gaza er undervejs.

ØRSTED INVESTERER HOS TESLA

Ørsted har besluttet sig for at investere i et batterilagringsanlæg fra Tesla ved Hornsea 3, der vil være med til at give Storbritannien en stabil elforsyning samt reducere udsving i elpriserne.

Det store "batteri" skal lagre overskudsstrøm, der kommer, når elproduktionen overstiger efterspørgslen.

Anlægget skal ligge sammen med onshore omformerstationen til Ørsteds havvindmøllepark Hornsea 3 i Norfolk-området i det østlige England.

Aktien steg 0,3 pct. til 394,80 kr.

ASETEK SUSPENDERER FORVENTNINGER

Asetek har suspenderet forventningerne til 2024 som følge af skuffende tilbagemeldinger fra sine største kunder, der aftager selskabets pc-kølekomponenter.

- Baseret på de nye prognoser er det sandsynligt, at den ventede stigning i efterspørgslen i andet halvår af 2024 ikke vil materialisere sig, oplyser Asetek.

Selskabet ventede før en omsætningsvækst i niveauet minus 5 til plus 5 pct. og en justeret driftsmargin, EBITDA, på 12-17 pct.

Aktien steg tirsdag 1,3 pct. til 5,02 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed