Asetek får kæberasler af investorerne efter suspenderede forventninger
Asetek falder i dybet i de første handler onsdag morgen, efter selskabet sent tirsdag suspenderede forventningerne til 2024.
Aktien dropper over 32,3 pct. til 3,40 kr. i de første handler onsdag morgen
Asestek valgte tirsdag aften at suspendere forventningerne til 2024 som følge af skuffende tilbagemeldinger fra sine største OEM-kunder.
- Baseret på de nye prognoser er det sandsynligt, at den ventede stigning i efterspørgslen i andet halvår af 2024 ikke vil materialisere sig, skriver Asetek i en meddelelse sent tirsdag.
- Det vil resultere i en markant nedgang i koncernomsætningen og lønsomheden for 2024 sammenlignet med omsætnings- og indtjeningsforventningerne fra 8. marts 2024, fortsætter meddelelsen.
Selskabet ventede før en omsætningsvækst i niveauet minus 5 til plus 5 pct. og en justeret driftsmargin, EBITDA, på 12-17 pct.
Asetek producerer vandkøling til PC'er til store computerproducenter. Selskabet beskriver sig selv som den førende OEM-udvikler - altså udvikler af computerkølere, som købes af andre virksomheder til brug i deres produkter.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›