Europa/aktier: It-aktier hang i bremsen efter nedjustering fra solcelleproducent

Udgivet den 19-06-2024  |  kl. 17:49  |  

De europæiske aktiemarkeder endte med et mindre fald onsdag som følge af pres på indekstunge teknologiaktier. De var blandt andet ramt af en nedjustering fra den tyske solcelleproducent SMA Solar.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt onsdag samlet med 0,2 pct. til 514,13, hvor teknologi dermed var blandt de hårdest ramte sektorer.

I it-sektoren faldt indekstunge ASML med 1,8 pct. på børsen i Amsterdam, mens den tyske chipkoncern Infineon tabte 3,6 pct. efter nedjusteringen fra kunden SMA Solar, der henviste den kraftige nedjustering til fortsat volatile markedsforhold og en forsinket ordreindgang.

Onsdagen bød på inflationstal fra Storbritannien, der viste et fortsat stærkt underliggende prispres, hvilket sandsynligvis vil betyde, at den britiske centralbank, Bank of England, vil vente længere med at sænke renten.

Markedsdeltagernes fokus vil nu skifte mod rentebeslutninger torsdag fra netop Bank of England samt kollegaerne fra Norge og Schweiz.

Europæiske aktier oplevede kraftige tab i sidste uge, efter at den franske præsident Emmanuel Macron udskrev lynvalg efter at hans regerende midterparti tabte ved valget til Europa-Parlamentet.

Seneste meningsmålinger tyder på, at Marine Le Pens højreekstremistiske parti National Rally ses føre den første runde af parlamentsvalget.

- Jeg tror, at hun (Le Pen red.) indser, at hun er nødt til at få støtte fra obligationsmarkederne og forhåbentlig aktiemarkedet... Hun efterlyser mindre belastning, og hvordan man også kan lyde mere virksomhedsvenlig, siger Janet Mui, markedschef hos RBC Brewin Dolphin, ifølge Reuters.

På børsen i London steg Games Workshop, der producerer miniaturekrigsspil og blandt andet står bag spillet Warhammer, med 9,2 pct.

Det skete efter en kort handelsopdatering, der viser bedre årsresultater end analytikernes estimater.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel