Mærsk: Containerrater steg 7 pct. i den seneste uge ifølge Drewry
Stigningen i raterne for containerfragt på verdenshavene tager til igen.
I den seneste uge er stigningen på 7 pct. til 5117 dollar for en 40-fods container i det overordnede indeks i World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry.
Dermed er raterne 233 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år, noterer Drewry.
Ugen før var stigningen på 1,8 pct.
Det er særligt fragtraterne på ruten mellem Shanghai og Rotterdam, der er taget til over den seneste uge. De er ifølge Drewry vokset med 11 pct. Til sammenligning er priserne på ruten Shanghai-Los Angeles og Shanghai-New York steget henholdsvis 7 og 3 pct. over den forgangne uge.
Drewry venter, at priserne på fragt fra Kina også i næste uge vil tage til.
- Drewry venter, at fragtraterne fra Kina vil fortsætte med at stige i næste uge som følge af flaskehalse i de asiatiske havne, fremgår det.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›