Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj

Udgivet den 26-06-2024  |  kl. 16:12  |  

Salget af nye boliger i USA udviklede sig markant ringere end forudset i maj.

Men det skal med i betragtning, at tallet for april i onsdagens opgørelse samtidig er blevet kraftigt oprevideret.

Salget blev opgjort til 619.000 enheder på årlig basis i maj, hvor der til sammenligning var ventet et salg på 633.000 enheder ifølge et estimat fra Bloomberg.

Tallet for måneden før er imidlertid blevet justeret i positiv retning til 698.000 fra tidligere rapporterede 634.000. Oprevideringen betyder også, at det procentvise fald i maj er noget over det skønnede niveau.

Faldet på månedsbasis er på 11,3 pct., hvor økonomerne havde ventet et fald på 0,2 pct. Til gengæld blev månedsudviklingen for april ændret til et plus 2 pct. fra minus 4,7 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  USA❯