USA: Kommentatorer dumper Bidens præstation mod Trump

Udgivet den 28-06-2024  |  kl. 06:48  |  

Smertefuldt.

Sådan beskriver politisk kommentator på CNN Van Jones præsident Joe Bidens præstation i debatten mod ekspræsident Donald Trump natten til fredag dansk tid.

- Han er en god mand. Han elsker sit land. Han gør det bedste, han kan. Men han skulle i aften forsøge at genoprette landets og vælgernes tillid til ham. Det lykkedes ikke, siger han efter debatten.

Tidligere kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus Kate Bedingfield siger på CNN, at mange demokrater vil opfatte debatten som "meget skuffende".

- Der er ingen tvivl - det var ikke nogen god debat for Joe Biden, siger hun.

Ifølge David Axelrod, der som strateg arbejdede sammen med Van Jones under den tidligere præsident Barack Obama, bør demokraterne overveje at erstatte Biden med en anden kandidat.

- Der er en form for chok over, hvordan Biden startede, og hvordan hans stemme lød. Han virkede lidt desorienteret, siger han på CNN.

Biden var tydeligvis hæs i stemmen og stammede flere gange undervejs. Biden har stammet, siden han var barn. Det Hvide Hus oplyste under debatten, at Biden er forkølet.

Politisk journalist på avisen The Washington Post Maeve Reston gør opmærksom på, at Trump som vanligt fremsatte flere overdrivelser og usandheder om særligt kriminalitet og indvandring.

- Men vælgerne kommer primært til at huske den skærende kontrast mellem Trumps energi og livskraft og Bidens kamp for at levere sine pointer på en kortfattet og forståelig måde, skriver hun.

Mark Buell, der flere gange har doneret penge til Biden og Demokraterne, siger også ifølge The New York Times, at partiet bør overveje, om man kan finde en bedre kandidat.

- Vi har et ansvar for at lytte til de amerikanske vælgere og sætte deres interesser over Bidens, for der er alt for meget på spil, lyder det.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag