Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering

Udgivet den 01-07-2024  |  kl. 17:35  |  
Arkiv: Foto

Kriseramte Asetek er igen klar til at give et bud på resultatet i 2024, efter at selskabet for lidt under en måned siden suspenderede prognosen.

Hertil lanceres en omfattende spareplan, der skal skaffe 3 mio. dollar i besparelser i 2025, når man sammenligner med det igangværende år.

Asetek suspenderede prognosen 12. juni i år efter skuffende tilbagemeldinger fra store kunder, der aftager selskabets PC-kølekomponenter. De indikerede, at man i andet halvår ikke ville komme til at se den ellers ventede stigning i efterspørgslen.

Med den nye prognose venter Asetek en koncernomsætning på 52-55 mio. dollar i 2024, som svarer til et fald på 28-32 pct. sammenlignet med året inden. Hertil venter selskabet en justeret driftsmargin, EBITDA, på 1-4 pct.

Inden suspenderingen forudså Asetek, at omsætningen ville enten falde eller stige med op til 5 pct. Hertil en EBITDA-margin på 12-17 pct.

- Vi oplever en pludselig og uventet perfekt storm af flere faktorer, der påvirker vores væskekølingsvirksomhed. Vi tager øjeblikkelige og væsentlige skridt for at reducere vores omkostningsbase for at understøtte rentabiliteten, skriver Asetek i en meddelelse.

Asetek producerer vandkøling til PC'er til store computerproducenter. Selskabet beskriver sig selv som den førende OEM-udvikler - altså udvikler af computerkølere, som købes af andre virksomheder til brug i deres produkter.

Aktien har haft det svært, og dykkede 12. juni med lige over 40 pct. til 3000 kr.

Siden da er den fortsat med at sive de fleste dage, og mandag faldt aktien 3 pct. til 2450 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Våbenproducenter på himmelfart i rekordpræget Stoxx 600
17:50 ECB's Holzmann: Risiko for inflation under målet er ikke et argument for rentenedsættelse
17:07 Mandagens obligationer: Rentestigning efter udsigt til øgede forsvarsudgifter
17:06 Mandagens aktier: Novo og banker drev optur på stille dag
16:18 Ørsted nye topchef køber aktier for over 500.000 kr.
15:59 Feds Harker vil fastholde renter indtil inflationen kommer tilbage på sporet
15:53 Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsnotering af forsvarsforretning
15:39 Danske Bank ser 2025 blive endnu et år med dårligere afkast for danske aktier
15:38 USA/åbning: Overvægt af grønt på amerikansk lukkedag
15:25 Carlsberg varsler ændringer i bestyrelsen
14:45 Kreditbanken bekræfter ventet tilbagegang i overskuddet før skat i 2025
14:09 USA/tendens: Grøn bølge fortsætter på amerikansk fridag
13:56 Europa/aktier: Våbenproducenter og banker løftes på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:56 Nordea kører igen efter tekniske problemer i netbanken
11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret