Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo

Udgivet den 17-02-2025  |  kl. 09:15  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk har fået skærpet konkurrence på det amerikanske marked, hvor sundhedsmyndighederne for første gang har godkendt en kopi af Novos hurtigtvirkende insulin Novolog til markedsføring.

Selvom hurtigvirkende insulin udgør en stor del af insulinsalget i USA, bør det kun være en lille sten i skoen for Novo Nordisk, at franske Sanofi nu må sælge kopiproduktet Merilog på det amerikanske marked.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen.

- Jeg er ikke sikker på, at det vil få den store betydning. Det spændende her er, om man med en kopi af Novolog kan få fat i amerikanerne. Det gør man ved at give rabat, siger han til MarketWire.

Og det er netop på grund af rabatterne, at den skærpede konkurrence ikke bør give anledning til bekymring hos Novo Nordisk.

Med den måde som det amerikanske sundhedssystem er opbygget på, er det nødvendigt for medicinalselskaberne at tilbyde store rabatter for at komme ind i varmen hos sygekasserne. Det gør det svært - og meget dyrt - at vinde betydelige markedsandele.

- Lige netop sådan noget som basalinsulin og hurtigvirkende insulin giver man meget, meget store rabatter på for at være en del af sundhedsordningerne og dermed få adgang til amerikanerne. Så hvis du som kopiproducent skal ind i markedet, skal du virkelig tilbyde nogle kæmpestore rabatter, siger Søren Løntoft Hansen.

Investorerne tager da heller ikke større notits af fredagens nyhed, og Novo-aktien stiger mandag morgen 1,7 pct. til 567,05 kr. ved åbningen.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:45 Europa/lukning: Stemingen blev værre som dagen skred frem
17:05 Onsdagens aktier: Handelsbekymring spændte ben for ny aktieoptur
17:02 Onsdagens obligationer: Renter i vejret efter udtalelser af ECB-direktør
16:29 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for femte dag i træk
16:16 Super Micro Computer fortsætter optur drevet af langsigtet vækstprognose
16:13 DFDS får skåret kursmålet mere end 25 pct. hos Carnegie
15:40 USA/åbning: Rød aktiestart i New York efter nye toldtrusler
15:21 Møns Banks investeringer i organisationen koster på bundlinjen
14:27 USA/tendens: Toldtrusler lægger en dæmper på investeringshumøret
14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA