Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken

Udgivet den 17-02-2025  |  kl. 11:32  |  

Bankkunder hos Nordea oplever mandag formiddag tekniske problemer.

Det oplyser Nordeas danske presseafdeling i et skriftligt svar til Ritzau.

- Vi oplever i øjeblikket tekniske udfordringer, som desværre påvirker adgangen til net- og mobilbanken.

- Vi har lige nu fuld fokus på at løse de tekniske udfordringer, og vi beklager meget de gener, det måtte medføre for vores kunder, lyder det.

Flere banker i Sverige, heriblandt Nordea, oplever lignende tekniske udfordringer. Det drejer sig om SEB Bank og Swedbank.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

De tekniske problemer i Sverige blev opdaget mandag klokken 10.30.

Det er endnu uvist, hvornår udfordringerne opstod i Danmark.

/ritzau/

Ritzau