Obligationer/tendens: Statisk åbning i vente inden ugens vigtige inflationsdata

Udgivet den 08-07-2024  |  kl. 07:05  |  

Der er lagt op til en forholdsvis statisk åbning på handlen med danske statsobligationer mandag.

De amerikanske renter faldt en smule efter dansk lukketid fredag, mens mandag morgen er T-bondmarkedet i Tokyo svinget tilbage til samme niveau, som var gældende, da de danske handlere gik på weekend.

Eneste anden påvirkning kan komme fra det overraskende udfald af det franske valg, der måske kan trække renterne på de europæiske eurobonds en anelse ned.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked vil åbne med stort set uændrede renter, selvom det franske valgresultat kan trække dem en spids ned, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et notat mandag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt fredag 8 basispoint til 4,28 pct., mens det toårige rente faldt 11 basispoint til 4,60 pct.

Faldet skete i kølvandet af den stærkt imødesete jobrapport, der viste tegn på et arbejdsmarked, der er ved at køle ned, og dermed, at den amerikanske centralbank snart kan begynde at sænke renterne.

Mandag morgen ved 6-tiden forrentes den tiårige T-bond med 4,29 pct., mens den toårige T-bond handles med en rente på 4,62 pct.

Renten på begge løbetider er tæt på niveauet ved dansk lukketid fredag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede fredag i 2,52 pct. efter et drop på 5 basispoint.

Der er ikke meget at hægte mandagens handel op på.

Fra den hjemlige datafront er der industriproduktion, og fra Tyskland kommer eksport og importdata - alt sammen inden markedet åbner.

Men resten af ugen byder på vigtige begivenheder og offentliggørelser.

Investorerne vil sandsynligvis vente på de vigtige inflationsdata i form af tyske forbrugerpriser samt forbrugerpriser fra USA torsdag samt franske og spanske forbrugerpriser fredag.

- Investorerne vil formentlig afvente flere vigtige inflationsrapporter i ugens løb, noterer cheføkonom Søren Kristensen.

Inden da er der tirsdag og onsdag høring med den amerikanske centralbakchef, Federal Reserve-chef Jerome Powell, der skal redegøre for forbundsbankens pengepolitik over for henholdsvis Senatets og Repræsentanternes Hus' finansudvalg.

Begge høringer er typisk timelange affærer, hvor politikere fra begge sider udspørger Powell om en lang række emner lige fra rentepolitik til banksystemets tilstand.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning
11:28 Spar Nord opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024
11:08 Qualcomm-aktie dykker efter britisk partner dropper aftale
11:01 Thule topper i Europa efter analytikerros for flot regnskab
10:41 DSV's topchef ser ikke amerikansk præsidentvalg ændre på forretningsmodellen
10:12 Lundbeck opdaterer langsigtet prognose før kapitalmarkedsdag og annoncerer nedskrivning
09:47 Ringkjøbing Landbobank sendes op efter oppræcisering efter stærkt kvartal
09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto
09:09 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod tillidstal og ECB-taler
09:01 Carlsberg-rivalen Heineken kommer med skuffende tal for væksten i ølvolumenerne
08:44 Aktier/tendens: Udsigt til let negativ åbning
08:40 Embla Medical får hævet kursmålet til 41 kr. fra 36,40 kr. hos Nordea
08:05 DSV's luft- og sødivision leverede lidt bedre end ventet indtjening
07:48 Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre
07:19 Svenske banker gør forventninger til skamme i tredje kvartal