Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre

Udgivet den 23-10-2024  |  kl. 07:48  |  

Olieprisen falder onsdag, efter data viste, at de amerikanske råolielagre voksede mere end forventet i sidste uge. Faldet bliver dog begrænset af situationen i Mellemøsten, hvor Israel fortsætter angrebene i Gaza og Libanon på trods af diplomatiske bestræbelser på våbenhvile.

Det skriver Reuters.

De amerikanske råolielagre steg med 1,64 mio. tønder i sidste uge, ifølge tal fra American Petroleum Institute, hvilket overgår analytikernes forventninger og tynger oliepriserne. Analytikere adspurgt af Reuters forventede en stigning i de amerikanske råolielagre på 300.000 tønder.

Den amerikanske regerings officielle data for olielagrene kommer onsdag kl. 16:30.

- Med oliepriser, der svinger fra oversolgt til overkøbt territorium inden for korte tidsrammer, kan det vise sig at være en udfordring at opretholde en position på begge sider af markedet, siger Jim Ritterbusch fra Ritterbusch and Associates.

Faldet i oliepriserne begrænses dog af situationen i Mellemøsten, hvor Israel fortsætter angrebene i Gaza og Libanon, på trods af den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinkens nuværende besøg i Israel, hvor han forsøger at presse på for en våbenhvile og opfordrer til at få mere humanitær hjælp ind i Gaza.

Forhandlerne afventer desuden stadig Israels længe annoncerede gengældelsesangreb.

- Markedsdeltagerne regner med, at konflikten i Mellemøsten trækker ud, og at en aftale om våbenhvile muligvis vil gå i stå, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 75,92 dollar mod 75,53 dollar tirsdag eftermiddag, men 76,00 tirsdag aften kl 18. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,62 dollar mod 71,34 dollar tirsdag eftermiddag, men 71,96 tirsdag aften kl. 18.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2745,82 dollar mod 2741,92 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel