Flere medlemslande overskrider oliekartels frivillige nedskæringer

Udgivet den 10-07-2024  |  kl. 14:25  |  

Flere af medlemslandene i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, samt allierede efterlever ikke de frivillige produktionsnedskæringer, som organisationen har vedtaget.

Nye tal fra Opec viser ifølge Bloomberg News, at Irak, Kasakhstan og Rusland fortsat producerer for meget olie.

Selv om Rusland i juni skar væsentligt ned i produktionen, har de tre lande samlet leveret en produktion, der er adskillige hundredetusinde tønder over ambitionen i Opec, fremgår det af oliegruppens månedlige opgørelse.

Organisationen har frivilligt valgt at begrænse produktionen i et forsøg på at understøtte oliepriserne.

Onsdag eftermiddag handles den europæiske nordsøolie, Brent, til 84,57 dollar per tønde, mens den amerikanske WTI-olie koster 81,41 dollar.

Det kan dog stadig være for lavt for Opec - og i særdeleshed gruppens de facto leder Saudi-Arabien - da et prisniveau nær 100 dollar per tønde er nødvendigt for at dække store regeringsudgifter, estimerer Den Internationale Valutafond ifølge Bloomberg News.

Rusland nedbragte i juni sin olieproduktion med 114.000 tønder om dagen til en dagsproduktion på 9,139 mio. tønder. Det er stadig 161.000 tønder over målet. I Irak blev produktionen i juni reduceret med 25.000 tønder om dagen, hvilket dog stadig er 189.000 tønder over målet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport