Novo Nordisk: Semaglutid viser reduktion af risikoen for demens i stort studie

Udgivet den 12-07-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks GLP-1-analog Semaglutid, der indgår i diabetesmidlet Ozempic og i fedmemidlet Wegovy, har i et studie vist en nedbragt risiko for at udvikle demens.

Det skriver The Telegraph på baggrund af et studiet foretaget på University of Oxford.

Forskerne på universitetet ønskede at undersøge effekten af Semaglutid på hjernen og fandt ud af, at det reducerer riskoen for en række neurologiske lidelser, inklusive demens og Parkinsons.

I sammenligning med patienter, der anvendte et af tre andre vægttabsmidler, blev risikoen for demens reduceret med op til 48 pct., og det er ifølge universitetets eksperter det "første robuste bevis" på, at Semaglutid kan styrke hjernesundheden og beskytte mod lidelser.

Studiet viste også potentiale for at reducere risikoen for hjernebetændelse, encephalitis, ligesom det reducerede patienters misbrugsproblemer.

Doktor Riccardo De Girogi, ekspert i voksenpsykiatri, fremhæver derfor ifølge The Telegraph, at midlet potentielt kan tilbyde "uventede fordele i behandlingen og forebyggelsen af kognitiv tilbagegang og misbrug".

Studiet, der er offentliggjort i lægetidsskriftet Lancets eClinicalMeddicine, omfattede 130.000 patienter i USA, hvoraf 20.000 tog Ozempic eller Wegovy. Patienterne blev fulgt i et år.

Risikoen for at udvikle demens, hvis patienterne tog Semaglutid, var 48 pct. lavere hos patienter, som tog Sitagliptin, 37 pct. lavere hos dem, der fik Glipizid, og 9 pct. lavere hos patienter, som indtog Empaglifozin.

Semaglutid reducerede også udviklingen af generelt forringede kognitive evner, hukommelse og forvirring med 28 pct. sammenlignet med Sitagliptin og Glipizid. Effekten på hjernebetændelse var en reduktion på 74 pct., 65 pct., og 38 pct. i forhold til Sitagliptin, Glipizid og Empaglifozin.

Reduktionen af risikoen for nikotinmisbrug var ifølge undersøgelsen ved indtag af Semaglutid på 28 pct., ligesom der var tilsvarende positive resultater i forhold til alkohol- og narkomisbrug.

- Vores undersøgelse er observationsbaseret, og disse resultater bør derfor replikeres i et randomiseret kontrolleret forsøg for at bekræfte og udvide vores fund, udtaler doktor Max Taquet.

- Ikke desto mindre er det gode nyheder for patienter med psykiatriske lidelser, som har en øget risiko for diabetes.

Tilbage i 2020 afslørede daværende forskningsdirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen, at det ældre diabetes- og fedmemiddel Liraglutid, ligeledes en GLP-1-analog, markedsført som Victoza og Saxenda, også kunne udsætte tidspunktet for udviklingen af demens.

Link til originalartikel (abonnement): https://www.telegraph.co.uk/news/2024/07/11/ozempic-could-cut-the-risk-o...

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag