Demant nedjusterer forventninger til 2024

Udgivet den 17-07-2024  |  kl. 06:35  |  

Demant nedjusterer forventningerne til 2024 efter en svag udvikling hos Hearings Aids og Diagnostics.

Det oplyste selskabet i en meddelelse tirsdag aften - knap en måned før det planlagte regnskab 14. august.

Demant venter nu en organisk vækst på 2-4 pct., hvor der tidligere var forudset 4-8 pct. Hertil sænkes forventningerne til driftsresultatet, EBIT, før særlige poster til 4300-4600 mio. kr. fra tidligere 4600-5000 mio. kr.

- Nuværende lav vækst i Hearing Aids ventes at fortsætte i andet halvår drevet af bevidst brand-strategi inden for forsikringsdækket behandling (managed care) i USA, skriver Demant i meddelelsen.

Det dækker over, at Demant særligt i andet kvartal har oplevet et betydeligt tab af markedsandele indenfor den forsikringsdækkede behandling, som ikke er blevet opvejet af mere salg gennem uafhængige forhandlere i USA. Alligevel fastholder man planerne og strategien, oplyser selskabet.

Samtidig offentliggøres enkelte foreløbige tal for det netop overståede første halvår. Her ramte den organiske vækst 3 pct., mens EBIT før særlige poster landede på 2068 mio. kr.

Fordelt på de enkelte divisioner præsterede Hearing Caro og Diagnostics begge en organisk vækst på 3 pct. i årets første seks måneder, mens Hearings Aids voksede 2 pct.

Ifølge Demant skyldes det for sidstnævnte delvist stærke sammenligningstal, men også andet spiller ind.

- (...) Udviklingen i andet kvartal har ikke desto mindre været under forventningerne. I rapporteringsperioden har vores flagskibsprodukt Oticon Intent fået en god modtagelse hos de uafhængige forhandlere på niveau med vores forventninger, skriver Demant.

Selskabet oplyser desuden, at man fortsætter sit aktietilbagekøbsprogram på over 2 mia. kr. og at koncernen har genereret solide frie pengestrømme i årets første halvdel.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA