Obligationer/middag: Renten falder minimalt inden amerikanske nøgletal
Det danske obligationsmarked byder onsdag på let faldende renter.
Dermed ligger renten på den toneangivende tiårige statsobligation midt på dagen i 2,40 pct., hvilket er 1 basispoint lavere end dagen forinden. Den ledende renter er faldet 4 basispoint både mandag og tirsdag.
Først senere på dagen er der nøgletal til at præge udviklingen. Det sker i første omgang med den endelige opgørelse for de europæiske forbrugerpriser i juni, og senere venter en stribe tal om det amerikanske boligbyggeri og industriproduktionen.
I eftermiddag taler desuden Thomas Barkin, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Richmond, og Christopher Waller, der er medlem af styrelsen i Federal Reserve.
Først på nøgletalsprogrammet er den endelige forbrugerprisopgørelse for eurozonen i juni, der er landet på 2,5 pct., som også var ventet. Dermed var inflationen let faldende til fra 2,6 pct. i maj.
I USA ventes antallet af byggetilladelser stort set uændret fra måneden før. Økonomerne spår ifølge Bloomberg News 1.400.000 byggetilladelser mod 1.399.000 i maj. Det påbegyndte boligbyggeri ventes samtidig at være steget til 1.300.000 fra 1.277.000.
Til gengæld ventes industriproduktionen at være gået ned i gear i juni. Her ventes en vækst på 0,3 pct. fra 0,7 pct. måneden før.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›