Harris' kampagne samler 81 millioner dollar ind på 24 timer

Udgivet den 23-07-2024  |  kl. 06:34  |  

Demokratiske bidragydere har i de første 24 timer af Kamala Harris' præsidentkampagne doneret 81 millioner dollar til hendes valgkamp.

Det oplyser Harris' kampagnefolk i en pressemeddelelse.

- Team Harris har indsamlet 81 millioner dollar i de første 24 timer. Det lægges oveni beholdningen, som allerede lyder på næsten en kvart milliard i bidrag i denne valgkamp, lyder det i pressemeddelelsen.

Kampagneholdet hævder desuden, at det er "det største indsamlede beløb på et døgn" i en kampagne for en præsidentkandidat.

Beløbet svarer til cirka 555 millioner kroner.

Harris er USA's vicepræsident, men fik opbakning til at stille op som præsident for Demokraterne, da præsident Joe Biden søndag aften meddelte, at han ikke ville stille op til genvalg.

Støtten er ikke ensbetydende med, at Kamala Harris bliver partiets kandidat til valget i november.

Men hun har fået støtte fra adskillige demokratiske profiler, heriblandt Josh Shapiro, guvernør for delstaten Pennsylvania, og Gavin Newsom, guvernør for Californien, som også blev betragtet som mulige kandidater.

Det hører dog med til historien, at der stadig er profiler i partiet, som helst ikke så, at Kamala Harris' klappes ind som præsidentkandidat uden modkandidater.

Chuck Schumer, som leder partiets gruppe i Senatet, har afvist at give sin opbakning til Harris. Flere bidragsydere ser også helst, at partiets nominering ikke går til Kamala Harris', uden at der har været et reelt valg.

Harris har dog flere store bidragsydere bag sig.

Alex Soros, hvis far er milliardæren og filantropen George Soros, har opfordret offentligheden til at "samle sig bag Kamala Harris og slå Donald Trump".

Sorosfamilien er kendt for at være store bidragsydere til Demokraterne. Når den står på valgkamp i USA, sender de som regel tocifrede millionbeløb til partiet.

Demokraternes præsidentkandidat bliver formelt udnævnt ved partiets konvent i Chicago, som løber af stablen 19. august.

/ritzau/AFP

Ritzau

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

13:28 Südzucker dykker efter svækkede markedsforhold for sukker har ramt indtjeningen
13:25 Europa/aktier: Holder skindet på næsen frem mod rentemøde i USA
13:07 Intel har udsigt til grøn start efter aftale om levering af mikrochips til militæret
12:49 Jyske Bank indfører ansættelsesstop indtil udgangen af året
12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA