Europa/lukning: Skuffende regnskaber trak markederne i rødt

Udgivet den 24-07-2024  |  kl. 17:46  |  

Skuffende regnskaber fra blandt andet Deutsche Bank og luksusimperiet LVMH trak onsdag de europæiske aktiemarkeder i rødt.

Sidstnævnte var også med til at sende flere andre luksusselskaber ned.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks faldt 0,6 pct., mens det tyske DAX-indeks dykkede 0,9 pct. Værst gik det franske CAC 40, hvor LVMH er noteret, og som faldt 1,1 pct.

LVMH skuffede tirsdag aften med sit regnskab for andet kvartal, hvor den organiske vækst slet ikke kunne følge med forventningerne. Her var særligt det asiatiske marked en sten i skoen.

I regionen Asien uden for Japan var den organiske vækst i kvartalet minus 14 pct., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et noget mindre fald på 5,6 pct.

Aktien lukkede med et fald på 4,7 pct. og hev også selskaber som Christian Dior og Hugo Boss med ned. Her faldt aktierne henholdsvis 4,7 og 3,6 pct.

Der var også skuffende takter fra Deutsche Bank, der i andet kvartal leverede sit første kvartalsunderskud i fire år. Samtidig skrotter banken sit aktietilbagekøb.

Deutsche Bank leverer et nettounderskud på 143 mio. euro i andet kvartal og på den baggrund vil banken ikke bede om lov til aktietilbagekøb.

Aktien blev sendt ned med hele 8,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:10 Roblon er udfordret i USA: Sætter gang i frasalg af datterselskab
14:36 USA: New York-tillidsindeks forbedret markant i september
14:35 Apple står til ørefigen på børsen efter svag efterspørgsel efter iPhone Pro
14:33 USA/tendens: Udsigt til vægelsindet åbning med pil nedad
14:07 Nordea er ramt af tekniske problemer
13:45 Apple står til ørefigen på børsen efter svagt efterspørgsel efter iPhone Pro
13:28 Südzucker dykker efter svækkede markedsforhold for sukker har ramt indtjeningen
13:25 Europa/aktier: Holder skindet på næsen frem mod rentemøde i USA
13:07 Intel har udsigt til grøn start efter aftale om levering af mikrochips til militæret
12:49 Jyske Bank indfører ansættelsesstop indtil udgangen af året
12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig