Carlsberg/Sydbank: Sløjt regnskab og nedskrivninger fra Heineken trykker

Udgivet den 29-07-2024  |  kl. 11:07  |  
Arkiv: Foto

Carlsberg er mandag under pres fra et skuffende regnskab fra konkurrenten Heineken, der ikke kunne leve op til markedets vækstforventninger i andet kvartal.

Samtidig har Heineken nedskrevet for et stort trecifret millionbeløb i euro på en investering i sin forretning i Kina - et marked, hvor Carlsberg også er repræsenteret - da det hollandske bryggeri oplever både en svækket forbrugslyst og et svært makromiljø.

- Det er tydeligt at se, at Heinekens regnskab lægger pres på bryggerierne, fortæller Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

- Regnskabet er skuffende. Volumenudviklingen i andet kvartal viser tilbagegang i forhold til samme periode sidste år. Et noget svagere andet kvartal end forventet, hvor det fremhæves, at man tager markedsandele i Europa - det bliver så spændende, om det går ud over Carlsberg, fortsætter han.

Det hollandske bryggeris omsætning voksede i første halvår organisk med 5,9 pct., mens økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en vækst på 7,9 pct. Dertil var den organisk vækst i ølvolumenerne på 2,1 pct. mod estimerede 3,7 pct. i første halvår, men efter et fald i ølvolumerne på 0,1 pct. i andet kvartal.

Heineken oplyser videre i sit regnskab, at dårligt vejr i juni har presset ølsalget, hvilket ifølge Mikkel Emil Jensen også kan få betydning for Carlsberg, der offentliggør sit kvartalsregnskab 1. august.

I regnskabet bemærker Heineken videre, at man har nedskrevet en investering i det kinesiske bryggeri CR Beer for 874 mio. euro. Det sker med udgangspunkt i det makroøkonomiske miljø i Kina samt forbrugslysten blandt det kinesiske folk.

- Det i sig selv er ikke noget, der påvirker Carlsberg negativt, men retorikken omkring årsagen er nok noget, der påvirker. Heineken siger, at man har nedskrevet på en makroøkonomisk baggrund og de negative perspektiver, der er i forhold til forbrugslysten, siger Mikkel Emil Jensen og påpeger, at meldingen fra Heineken ikke er ensbetydende med, at Carlsberg selv skal nedskrive.

Selv om Carlsberg tager markedsandele og vokser i Kina, hvilket bør modarbejde det strukturelle pres på ølmarkedet, kan baggrunden for Heinekens nedskrivninger bidrage til faldet i det danske bryggeri på 3,9 pct. til 827,80 kr. mandag formiddag.

Til sammenligning dykker aktien i Heineken mandag med 6,7 pct. ved 11-tiden.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa: Trumps toldtrusler punkterede især bilaktierne
17:13 Torsdagens aktier: Carlsberg i toppen af indeks kuet af Trumps toldtrusler
17:02 Torsdagens obligationer: Ingen grund til uro trods trusler og afvigende tal
16:41 Trumps toldtrusler medvirker til uro på Wall Street
15:55 Roblons salg af amerikansk datterselskab trækker ud: Ses nu afsluttet i juli
15:48 USA/åbning: Forstyrres kun lidt af toldtrusler - åbner i plus
14:51 Nvidia stiger i formarkedet: Regnskabet får mest positiv modtagelse hos børshusene
14:48 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med ellevte dag med plus
14:32 Nvidias regnskab får investorerne til at ånde lettet op
14:16 USA/tendens: Nvidia vender stemningen i retning af positiv åbning
14:11 Kinesiske Tencent melder sig ind i racet med ny platform baseret på kunstig intelligens
13:20 Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps toldtrusler
12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa