Britisk Coloplast-konkurrent ramt af valutamodvind og inflation - aktien falder stort
Britiske Convatec, der konkurrerer med danske Coloplast, bliver sendt i dørken på børsen i London efter et svagt regnskab for første halvår, hvor navnlig indtjeningen skuffede analytikerne.
Aktien dykker i middagshandlen med 7,4 pct. til trods for en opjustering af prognosen for 2024.
Dog er analytikerne bekymrede over den valutamodvind og inflation, der har ramt indtjeningen i årets første seks måneder.
- Den opdaterede prognose er blevet skruet op til den øvre ende, men EBIT-forventningerne indikerer en lav til midt encifret nedrevidering af konsensus blandet med en blød bruttomargin og øget valutamodvind, skriver Citi-analytikeren Veronika Dubajova ifølge Bloomberg News.
Convatec venter nu en organisk omsætningsvækst i den øvre ende af intervallet 5-7 pct., men selskabet fastholder en justeret indtjeningsmargin på mindst 21 pct. Her havde analytikerne på forhånd ventet 21,5 pct.
Den justerede driftsindtjening i første halvår endte på 222,8 mio. dollar mod ventede 226,2 mio. dollar hos analytikerne.
Driftsmarginen endte samtidig på på 20 pct. mod ventede 20,3 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›