Valuta: Yen svinger og svajer efter japanske renteforhøjelse

Udgivet den 31-07-2024  |  kl. 06:32  |  

Investorerne viste længe ikke, hvilket ben de skulle stå på onsdag morgen, hvor usikkerheden omkring udfaldet af den japanske centralbanks pengepolitiske møde gav sig udslag i kraftige udsving i japanske yen.

Men trods en rentestramning, som viste sig større end forventet fortsætter de store udsving, mens markedsdeltagerne samtidig forsøger af holde fokus på det tilsvarende monetære møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 6.10-tiden i 104,45 mod 104,73 tirsdag eftermiddag.

Den japanske valuta står til at slutte juli med en styrkelse på omkring 5 pct. efter gentagne interventioner fra de japanske myndigheders side.

Inden for det sidste døgn har yen svinget mellem 155,25 og 152,10 yen per dollar hvilket er et uhørt udsving på over 2 pct. mellem to af verdens største valutaer.

En kraftig styrkelse satte ind tirsdag efter rapporter om, at Bank of Japan overvejer at hæve den korte renter til omkring 0,25 pct. eller 5 basispoint mere end den hidtidige forventning, der lød på en forhøjelse til 0,20 pct.

Og rapporterne talte sandt, centralbanken hævede rente til 0,25 pct., hvilket er et betydelige skridt i bankens exit fra den uortodokse og stærkt lempelige pengepolitik.

Men selv om en renteforhøjelse på 0,15 pct.point kan hjælpe med at stabilisere yen, er rentedifferencen til dollar stadig massiv, hvilket kan udløse fornyet salgspres drevet af carry-handler.

Carry-handler, hvor provenuet af lån i billige yen investeres i højere forrentede valutaer som dollar, er ellers blevet sat under pres af den massive intervention fra de japanske myndigheders side, men uden en markant indsnævring af renteforskellen mellem yen og dollar, er sandsynligheden for en genopblussen af den lukrative rentedifference-spekulation klart stigende.

Og en væsentlig indsnævring skal sandsynligvis komme fra rentereduktioner fra Federal Reserve. Men en kombination af begge tegner sig i horisonten.

Den amerikanske centralbanks monetære udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), ventes godt nok ikke at skrue ned for renten på dagens møde, men centralbankchef Jerome Powell ventes at give hints om, at en reduktion i september er højst sandsynlig.

- Vi forventer, at Federal Reserve åbner døren for den første rentenedsættelse i september. Efter vores opfattelse kan et sådant skridt i dag sende et forkert signal til markederne og skræmme investorerne, siger chefstrateg Julien Lafargue fra Barclays Privat Bank og fortsætter:

- På den anden side, kan Federal Reserve finde det svært at eliminere markedernes forventningerne, der allerede indegner nedsættelser på lidt mere end 25 basispoint i september.

Euro koster onsdag morgen 1,0827 dollar mod 1,0805 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2848 dollar mod 1,2827 dollar tirsdag.

Dollar ligger samtidig i 153,15 yen mod 154,60 yen tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel