Valuta: Yen i stærkeste niveau i fire måneder efter renteforhøjelse

Udgivet den 31-07-2024  |  kl. 15:23  |  

Den japanske yen er onsdag styrket til det højeste niveau i fire måneder, efter at den japanske centralbank, Bank of Japans, topchef har flaget for muligheden for flere renteforhøjelser, efter at centralbanken hævede renten og afslørede en plan om at nedtrappe sit enorme obligationsopkøbsprogram.

Over for dollar bliver yen styrket til 150,29 yen per dollar sammenlignet med 154,60 yen tirsdag eftermiddag.

Bank of Japan har onsdag hævet den ledende dag-til-dag-rente til 0,25 pct. fra det hidtidige niveau mellem 0 og 0,1 pct.

Den japanske centralbankchef, Kazuo Ueda, lod døren stå åben for yderligere renteforhøjelser i år og sagde, at centralbanken ikke så niveauet på 0,5 pct. "som nogen større barriere", når renten bliver hævet.

- Der er en fornemmelse af, at dette ikke er et enkeltstående panisk træk, der er mere at komme efter, siger Kit Juckes, chef for valutastrategi hos Société Générale, ifølge Reuters.

- Markederne var allerede overbeviste om, at de ville få en renteforhøjelse i denne måned eller næste måned, men det prissætter sandsynligheden for mere efter det med større tillid, fortsætter han.

Månedsafslutningen er en travl dag for investorerne, der også kigger frem mod aftenens rentemelding fra den amerikanske centralbank, der ventes at fastholde renten.

Derfor vil fokus være på om topchef Jerome Powell stiller en rentenedsættelse til september i udsigt.

Forud for rentemeldingen er den fælleseuropæiske valuta, euro, styrket til 1,0842 dollar fra 1,0805 dollar tirsdag eftermiddag.

Samlet falder dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, til 104,01 fra 104,73 tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

05:56 USA/T-bond: Renter faldt tilbage - investorer søgte ly for toldkrig
17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus