Rentestramning og recessionsfrygt sender det japanske marked ud i største fald siden 2016
En strammere pengepolitik fra den japanske centralbank og en stigende frygt for recession har fredag sendt det japanske aktiemarked ud i det største fald siden 2016.
Det toneangivende Topix-indeks er med et fald fredag på over 6 pct. nu dykket 9,2 pct. i løbet af de sidste to dage. Det kommer i kølvandet på beslutningen i den japanske centralbank om at stramme pengepolitikken efter flere år med en ultralempelig en af slagsen.
Med dagens fald er det japanske marked nu faldet mere end 10 pct. fra sin seneste top og er dermed inde i en teknisk korrektion.
- Jeg ventede ikke, at aktierne ville falde så meget. Det er en katastrofe, siger Kiyoshi UIshigane fra Mitsubishi UFJ Asset Management, til Bloomberg News.
- Det er muligvis midlertidigt, men japanske aktier står i den værste situation, lyder det videre.
Den strammere pengepolitik fra Bank og Japan har givet et kraftig styrkelse af yen, hvilket alt andet end lige sætter de japanske virksomheder i en ufordelagtig position i handlen med udlandet. Samtidig rammer de højere renter ejendomsselskaberne.
Forud for onsdagens rentemøde i centralbanken havde markedet indregnet en stor sandsynlighed for en renteforhøjelse på 10 basispoint, men realiteten blev en stramning på 15 basispoint.
Bank of Japan har fremlagde samtidig en kvantitativ stramningsplan, der vil halvere de månedlige obligationsopkøb frem mod første kvartal 2026.
Det har været med til at sende yen op i det stærkeste niveau over for dollar i fire måneder.
For at gøre ondt værre har der sneget sig en tiltagende bekymring for recession ind i markedet. Det blev tydeliggjort torsdag, da det amerikanske aktivitetsindeks ISM viste det laveste niveau i otte måneder efter fald i nye ordrer.
Samtidig steg antallet af nye ledige, der søger om arbejdsløshedsunderstøttelse, til det højeste niveau i næsten et år.
- Det har været dystre to år i fremstillingssektoren, men ISM-rapporten viser, at de forskellige aktivitetsmål er faldet til niveauer, der ikke er set siden pandemiens første ankomst. Og det mest bekymrende er, at faldet kommer uden at give anledning til lavere priser, pointerer økonomer hos Wells Fargo ifølge Reuters.
Det gav torsdag store fald på det amerikanske marked, hvor det brede S&P 500-indeks dykkede 1,4 pct.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›