Obligationer/middag: Let rentefald inden jobtal fra USA

Udgivet den 02-08-2024  |  kl. 11:49  |  

De danske obligationsrenter sendes let ned fredag ved middagstid, efter at svage nøgletal fra USA har fået handlerne til at frygte, at en amerikansk recession kan blive virkelighed.

Stemningen kan i eftermiddag enten blive løftet eller cementeret, når den officielle beskæftigelsesrapport for juli fra USA offentliggøres.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder 3 basispoint til 2,19 pct.

Jobmarkedet er i stigende grad i fokus hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det slog formand Jerome Powell fast onsdag i forbindelse med centralbankens rentemøde for juli. Federal Reserve fastholdt sin rente i 5,25-5,50 pct., men pegede på september som en mulighed for en lempelse.

Samtidig fortalte Jerome Powell, at den nuværende afkøling af jobmarkedet i USA ses som en normalisering efter længere tid med tryk på kedlerne i USA. En yderligere forværring vil dog blive mødt med handling, fortalte han videre.

Torsdag viste erhvervstillidstal for aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, en skuffende udvikling, da det faldt mod forventning i juli. Det har fået handlerne til at søge ly i obligationerne med rentefald til følge.

Fredag er markedets øjne og ører rettet mod beskæftigelsesrapporten for juli fra USA.

Her er ventet en jobskabelse på 175.000 fra 206.000 job måneden før og en fortsat arbejdsløshed på 4,1 pct.

- Stiger arbejdsløsheden igen i juli, og klinger jobvæksten yderligere af, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Dagens runde af nøgletal med amerikanske fabriksordrer, og ordreindgang af varige goder.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier
17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi