Palantir-aktien flyver i vejret efter stærkt andet kvartal
Den amerikanske softwarevirksomhed Palantir stiger 9,5 pct. i formarkedet. Det sker efter, at virksomheden mandag kunne præsentere et stærkt regnskab, hvor Palantir slog egne forventninger til andet kvartal.
På baggrund af resultaterne har Palantir hævet sine forventninger til året og opjusterer det ventede driftsresultat fra 966 mio. dollars til 974 mio. dollar, eller 6,7 mia. kr.
Derudover hæves den estimerede omsætning en smule fra 2,74 mia. dollar til 2,75 mia. dollar, eller 18,8 mia. kr.
Palantir, som er levendør af tilpassede analyseværktøjer, er de seneste år blevet en af de førende aktører indenfor implementering af kunstig intelligens, AI, i softwareindustrien.
Ifølge investeringsbanken Morgan Stanley er det netop en stigende efterspørgsel for AI-løsninger i særligt den private amerikanske sektor, der har drevet de gode resultater for Palantir, som også opererer en stor del af sin forretning indenfor den offentlige sektor.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›