Obligationer/tendens: Mulighed for lille rentestigning
Der er lagt op til en let nervøs start på der danske statsobligationsmarked onsdag.
De seneste dages store fald i de internationale renter fik tirsdag en ny drejning med vigende frygt for et større kollaps på finansmarkederne, der katalyserede udsalg af obligationerne, der ellers havde ageret sikker havn.
Det fik renterne til at stige, efter at den tiårige T-bondrente kortvarigt mandag eftermiddag nåede det laveste niveau siden juni 2023.
Den tiårige T-bondrente lukkede tirsdag 10 basispoint højere i 3,89 pct. og onsdag morgen ligger den tiårige rente 2 basispoint højere i 3,91 pct. på markedet i Tokyo.
Det er 3 basispoint højere end ved dansk lukketid tirsdag.
Den danske tiårige statsobligationsrente lukkede tirsdag med en stigning på 3 basispoint til 2,18 pct.
Der er ingen vigtige nøgletal på programmet onsdag, hvor de mest interessante data er de kinesiske import og eksportdata, der er offentliggjort i nattens løb.
Målt i dollar steg den kinesiske eksport 7,0 pct. i juli sammenlignet med samme måned året før. Økonomerne havde ventet en fremgang på 9,5 pct.
Importen steg 7,2 pct. i dollar mod en ventet stigning på 3,2 pct.
Inden markedets åbning er der tilsvarende data fra Europas største økonomi, Tyskland.
- Der venter ikke de helt tunge nøgletal i dag. Derfor forventer vi, at de enorme udsving på finansmarkederne fortsat vil diktere renteudviklingen, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat onsdag morgen.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›