Mærsks regnskab som ventet ifølge Sydbank - de mindre divisioner trækker op

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 09:16  |  
Maersk

Det var de mindre divisioner i Mærsk, der trak for i andet kvartal. Omvendt skuffede hoveddivisionen, Ocean, en smule, men det var mere eller mindre som ventet set i lyset af Mærsks opjustering i sidste uge. Her blev der nemlig også løftet sløret for et par foreløbige tal.

- Terminals leverer en rekordhøj indtjening, men Logistics viser bedre indtjening end i de foregående kvartaler. Der har været en lang nedadgående tendens, som ser ud til være vendt nu. Men det er også vigtigt at understrege, at markedsforudsætningerne for at levere en stærkere indtjening i Logistics også er blevet bedre, lyder vurderingen fra Mikkel Emil Jensen, der er senioraktieanalytiker hos Sydbank.

Han pointerer dog også, at logistik-divisionen historisk set har leveret godt, når der er medvind på markedet.

- Jeg mangler fortsat at se, at det virker i modvind, siger Mikkel Emil Jensen.

For Ocean-divisionen hæfter han sig ved, at omkostningerne per fragtet enhed ser gangske fornuftig ud.

Mærsk løftede i forbindelse med sidste uges justerede forventninger også prognosen for efterspørgselsvæksten i 2024 til 4-6 pct.

- Jeg hæfter mig ved, at der altså er indregnet en betragtelig risiko i forhold til udviklingen på efterspørgslen - især forbrugerefterspørgslen, siger Mikkel Emil Jensen.

STÆRKT ANDET HALVÅR

Mærsk har i første halvår leveret en indtjening på 3,7 mia. dollar i EBITDA. Hvis Mærsk skal leve op til selskabets løftede forventninger om en indtjening på 9-11 mia. dollar for hele året, indikerer det ifølge Sydbank-analytikeren et stærkt tredje kvartal.

- Det tyder på, at der er nogle medvinde, som vi ikke har set effekterne af endnu. Det er formentlig nogle kontrakter, hvor der er noget forsinkelse i forhold til de ratestigninger, der har været. Det får nok stærkest effekt i andet halvår, siger han.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel